Microsoft skærer ned: Danske ansatte fyret

Større antal danske Microsoft-ansatte fyret som direkte konsekvens af global reduktion af medarbejderstaben. "Vi har været berørt i et vist omfang," lyder det fra Microsofts danske chef.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft Danmark har siden sommer opsagt en række medarbejdere, hvis stillinger er blevet nedlagt som en del af den globale nedskæringsplan, som selskabets topchef, Satya Nadella, har iværksat.

Den kan du læse mere om her: Microsoft svinger den store sparekniv: 18.000 bliver arbejdsløse.

Computerworld erfarer, at Microsoft har elimineret omkring 35 stillinger - primært i selskabets udviklingsafdeling i Vedbæk nord for København.

Det svarer til 8-10 procent af det samlede antal medarbejdere i Microsofts Vedbæk-afdeling.

'En vis påvirkning'

Selv vil Microsoft Danmark blot bekræfte, at der har været 'en påvirkning' i Danmark. 

"Som en del af den omstrukturering, der blev udmeldt i juli, har Microsoft Development Center Copenhagen været berørt i et vist omfang," lyder det kortfattet fra Charlotte Mark, direktør for udviklingscenteret i Vedbæk. 

Ifølge hende er 'organisations-ændringerne gennemført.'

"Og de berørte medarbejdere har fået den bedst mulige støtte i dette forløb," lyder det fra hende.

Microsoft vil ikke uddybe fyringerne yderligere og vil således ikke oplyse hvilke afdelinger og positioner, der er blevet ramt eller hvordan det påvirker dagligdagen og udviklingsarbejdet, at små 10 procent af stillingerne er blevet fjernet.

Rammer bredt

Det danske selskab oplyser, at fyringsrunden 'er relateret' til udmeldingen fra Microsoft hovedkvarter i USA, der har meddelt, at nedskæringerne rammer bredt og over hele organisationen.

Microsoft i Danmark vil ikke gå yderligere i detaljer.

"I forhold til Danmark kan vi ikke dele mere," lyder det fra selskabet.

Microsoft gennemførte fornylig den tredje fyringsrunde siden Satya Nadellas juli-udmelding, der kom i dette brev til alle selskabets 127.000 medarbejdere.

I alt skærer Microsoft 18.000 stillinger - omkring 14 procent af medarbejderstaben - hvoraf størstedelen kan henføres til Microsofts opkøb af finske Nokia.

Grundlaget for fyringerne og elimineringen af de 18.000 stillinger er, at Microsoft ønsker en mere agil, flad, handlekraftig og kundefokuseret organisation med mere bevægelige medarbejdere end tidligere.

Det kan du læse mere om her: Her er Microsofts problemer med medarbejderne - som Nadella ser det.

Det fremgår af Microsofts stadig spritnye kvartalsregnskab, at netop fyringsrunderne koster selskabet dyrt.

Trods stærkt stigende omsætning falder indtjeningen nemlig, hvilket Microsoft oplyser skyldes engangs-omkostninger til netop den meget store fyringsrunde.

Læs også:

Microsoft svinger den store sparekniv: 18.000 bliver arbejdsløse.

Ingen vej uden om fyringer: Men tvivler Microsoft-ansatte på Satya Nadella?

Microsoft fyrer 2.100 medarbejdere - og flere afskedigelser er på vej

Her er Microsofts problemer med medarbejderne - som Nadella ser det.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center i Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Svanemøllen

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job