Helt vildt og tovligt: Smartphones med datahastigheder på 450 Mbit/s

Der investeres massive summer i at etablere de nye LTE/4G-netværk. Snart kommer de smartphones, der rent faktisk kan udnytte de lynhurtige mobilnetværk fuldt ud.

Artikel top billede

Spænd sikkerhedsselen og hold godt fast i brillerne: Når du om et par år kobler din spritnye smartphone til et 4G/LTE-mobilnetværk, kommer der til at være masser af spark i dataforbindelsen.

For selvom teleselskaberne allerede i dag udbyder LTE-forbindelser, så er netværkene kun halvdelen af det, der skal til for at få internethastighederne til at skyde i vejret på de mobile enheder.

Den anden del handler om de tilgængelige smartphones og mere specifikt de datamodems, de kommer med.

På det område kommer der til at ske ting og sager i de kommende år, vurderer ABI Research.

Analysefirmaet estimerer i en ny rapport, at antallet af smartphones med de hurtigste LTE-modems, kategori 9 og 10, vil nå op på 64 millioner ved udgangen af 2019.

Denne type modems understøtter teoretiske LTE-hastigheder på op til 450 Mbit/s.

Til sammenligning understøtter Apples nye iPhone 6 LTE-hastigheder på op til 150 Mbit/s.   

Netværk og smartphones går hånd i hånd

Men mens der altså er meget at glæde sig til, hvis man har den slags internet-behov, så ventes det i følge ABI Research, at disse smartphones først vil være almindeligt tilgængelige på markedet i slutningen af 2016.

Analysefirmaet tilføjer dog også, at eksempelvis Qualcomm netop har annonceret sit Gobi 9x45-modem, der understøtter hastigheder i den kaliber, som der her er tale om.

Men faktisk har Qualcomm allerede haft et smartphone-modem i et års tid, der understøtter op til 300 Mbit/s, men det findes kun i nogle få kommercielle smartphone-modeller, der er målrettet det Sydkoreanske marked, lyder det.

Forklaringen er i høj grad, at teleoperatørerne først lige skal tilbyde nogle LTE-abonnementer, der retfærdiggør, at smartphone-producenterne implementerer de nye modems.

Telia og TDC udbyder eksempelvis i øjeblikket 4G-abonnementer med downloadhastigheder på 17-71 Mbit/s og uploadhastigheder på 5-43 Mbit/s.

I sidste uge skrev vi om en ny undersøgelse, der viste, at Danmark nu har verdens fjerde hurtigste mobile bredbånd med en gennemsnitlig downloadhastighed på 12,4 Mbit/s.

Læs også:

Nu kommer LTE Advanced med meget mere power

Sådan skal din smartphone kommunikere uden mobilnetværket

Test af mobilt netværk: Nu kommer der for alvor rigtig meget fart på

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S