Distributør fyrer alle ansatte

Softwaredistributøren Supply Services har fyret samtlige sine 16 ansatte og vil i stedet flytte aktiviteterne over i det nye selskab Itsupply, hvor it-servicevirksomheden Compare Support bliver hovedaktionær. Nogle af medarbejderne vil blive genansat, mens båndene med den hidtidige samarbejdspartner bliver kappet.

Mindre end et halvt år efter distributøren Supply Services slog pjalterne sammen med web-udvikleren Medianet, er selskabet på vej mod lukning. Samtlige 16 medarbejdere er blevet fyret.

Planen var, at de to selskaber med fælles adresse og direktion i form af Karsten Madsen og Poul Bundgaard skulle understøtte hinandens forretning ved, at Supply Services skulle distribuere Medianets produkter.

I stedet går de nu fra hinanden, og aktiviteterne fra Supply Services flyttes over i et nyt selskab med navnet Itsupply.

Fyrer 16 ansatte

- Tingene har ikke fungeret, som vi havde forestillet os. Medianet sælger for eksempel ikke bare i Danmark, men også i andre lande, fortæller Karsten Madsen, administrerende direktør i Medianet Scandinavia.

- Økonomisk er tingene heller ikke gået så hurtigt som ventet. Supply Services bliver nu afviklet, og medarbejderne er opsagt, men en del vil køre videre i det nye selskab, fortsætter han.

Sammen med Poul Bundgaard købte han i november stifteren Tine Timm ud af Supply Services, men med selskabets kommende lukning bliver aktiviteterne i stedet overtaget af Compare Support, hvis 85 medarbejdere driver et it-værksted og call center.

Flytter sammen med Compare Support

Karsten Madsen fortæller, at Supply Services har haft store omkostninger til husleje, hvorfor det nye selskab Itsupply vil blive placeret sammen med Compare Support i Skovlunde.

Compare Supports ejer og direktør, Kim Mikkelsen, bliver samtidig ny hovedaktionær i det nye selskab.

Ifølge forhandleravisen Computer Reseller News blev Supply Services ved årsskiftet enedistributør af det tyske pc-mærke Medion, mens Compare Support i forvejen har servicekontrakten på Medion-udstyr.

Supply Services fik sidste regnskabsår, som sluttede med udgangen af maj, et underskud på 400.000 kroner, mens Compare Support i 2003 tjente halvanden million kroner.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Compare Supports direktør, Kim Mikkelsen, eller Supply Services direktør, Poul Bundgaard, der begge er på ferie.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Senior Platform/System Engineer

    Region Sjælland

    Annonceindlæg fra Geoinfo

    Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

    GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank