Online-reklamer bliver langt fra altid set af det publikum, som de oprindeligt var tiltænkt.
Omkring en fjerdedel af videoreklamer og godt hver tiende bannerannoncer bliver set eller klikket på af falske brugere, der typisk er internetkriminelles web-robotter.
Det viser en ny undersøgelse fra it-sikkerhedsfirmaet White Ops, der har udarbejdet rapporten sammen med den amerikanske reklamebrancheforening Association of National Advertisers (ANA), hvis medlemmer samlet kaster over 1.500 milliarder kroner i reklamemaskinerne.
Konklusionen er, at når web-robotter klikker på bannerreklamer og 'ser' videoer i så stor udstrækning, vil annoncørerne tabe godt 36 milliarder kroner til næste år, skriver Reuters.
"Vi har længe haft en mistanke og viden om, at der var bedrageri i vores branche. Vi har dog ikke vidst, hvor store beløb, det drejer sig om, og baggrunden for, at det sker," udtaler ANA's direktør Bob Liodice i kølvandet på undersøgelsen ifølge Reuters.
Sådan høster de pengene
Reklamebranchens pengetab skyldes blandt andet, at de it-kriminelles webrobotter er programmeret til at oprette falske hjemmesider, der gør brug af tredjeparts-trafik i reklamenetværk - eksempelvis Google Ads.
Det betyder, at med hjælp fra de klikkende robotter kan mere lyssky hjemmesider med annoncer fra reklamenetværket, opnå langt flere visninger, end der reelt bliver foretaget på sitet.
For når de forprogrammerede robotter bliver sendt afsted, er der reelt ingen øvre grænse for, hvor meget de kan klikke på.
Typisk har denne fremgangsmåde været brugt for billige reklamer, der ofte koster ganske få dollar at få kastet rundt forskellige steder på nettet.
Men den nye undersøgelse fra Whites Ops og ANA med blandt andet reklamer fra eksempelvis Ford, Verizon og Pfizer viser, at denne fremgangsmåde også finder sted på sites, der har kvalitets-indhold.
"Vi fandt en masse robotter, der pludselige pustede hjemmesiders brugertal kraftigt i vejret. Vi har fundet ud af, at dette ikke er noget, der bliver anført at internationale organiserede bander," lyder det ifølge Reuters fra direktør i sikkerhedsselskabet White Ops, Michael Tiffany.
Han forklarer, at i ét tilfælde blev en video på et kvalitets-livstilssite 98 ud af 100 gange set af maskiner frem for de brugere/forbrugere, som videoen var tiltænkt.
Gå til modangreb
Digital direktør hos mediebureaet Carat, Casper Henriksen, siger til Computerworld, at robot-snyd med online-reklamer er et kendt problem - også i den danske medie- og reklamebranche.
"Nogle af tallene lyder lidt høje, men 36 milliarder ud af 1.500 milliarder kroner er jo kun omkring 2,5 procent. Hvis du skyder en banner-annonce afsted i et anonymt reklamenetværk, så tror jeg godt, at du kan risikere, at 5 til 10 procent af visninger er genereret af robotter," forklarer Casper Henriksen.
Han tilføjer samtidig, at disse visninger er indregnet i den lavere pris, som kunden betaler for den slags. Når der derimod bliver sendt materiale afsted til danske premium-sites som alle de store mediehuse, så ligger tallet så tæt på 0 som muligt.
"Vi sender jo selv web-crawlere ud for at tjekke, om reklamerne nu også er placeret hensigtsmæssigt på et site. Den slags crawlere tæller også med i statistikken," fortæller Carats danske digitale direktør.
Da de falske seere og læsere er et problem for annoncørerne, bliver der også gjort en del for at dæmme op for robotternes indmarch på hjemmesiderne.
Det gøres blandt andet ved, at annoncørerne, medie- og reklamebureauerne går til modangreb med verificeringsværktøjer, der måler på en lang række parametre som eksempelvis geografisk placering, brugerens skærmopløsning og antal klik på en annonce.
"Vi kombinerer den slags tal med tal fra Epinion (digitalt analyseinstitut, red.), så vi kan være sikre på, at det rent faktisk er mennesker, der ser vores reklamer," bedyrer Casper Henriksen.
Læs også:
Sådan tjener 24-årig svensker 22 millioner om året på Youtube-videoer
