Smart dansk blinde-app skal erobre verden: "Vi tør ikke gætte på, hvor stort det kan blive"

Den nye danske app Be My Eyes skal hjælpe blinde med at se. I øjeblikket får appen tusindvis af nye brugere over hele verden.

Artikel top billede

Takket være en ny dansk app vil blinde over hele verden snart få hjælp til at se. 

Det kunne måske lyde som en profeti om guddommelig indgriben, men vi har dog hverken med Mesias genkomst i kodeform eller et nyt new age-påfund at gøre. 

I stedet er der tale om den nye app 'Be My Eyes', der gør brug af en kombination af ny teknologi og god gammeldags hjælpsomhed. 

Appen skal skabe kontakt mellem blinde og seende, og via telefonens kamera gør den det muligt for en seende at hjælpe og guide en blind, der har behov for hjælp. 

"Man kan forestille sig, at den blinde står i sit køkken og har brug for hjælp. Personen kan så bruge appen til at komme i kontakt en tilfældigt udvalgt seende, der har meldt sig som frivillig. Den frivillige kan eksempelvis hjælpe med at beskrive eller læse noget, som den blinde filmer med sit kamera," forklarer Hans Jørgen Wiberg, der er idemanden bag appen og regionsformand i Dansk Blindesamfund. 

Det kan eksempelvis være, hvis den blinde er i tvivl om udløbsdatoen på mælken i køleskabet eller måske står ude i det fri og har brug for hjælp til at tyde teksten på et skilt.

Download-tal stiger time for time

Gennem de seneste måneder har appen været til test blandt danske brugere, hvor cirka 400 seende og knap 150 blinde har været med til at teste appen.

Men torsdag morgen blev appen gjort tilgængelig for iPhone-brugere i hele verden, og i skrivende stund har mere end 3.300 seende og 459 blinde tilmeldt sig appen. I øjeblikket stiger disse tal dog time for time. 

Ifølge Hans Jørgen Wiberg er det da også næsten umuligt at forudse, hvor stort et potentiale appen har, når nu den bliver frigivet på globalt plan.  

"Det tør jeg simpelthen ikke gætte på. Vi ved ikke engang, hvor mange af de danske blinde, der har en iPhone. Men i Danmark var det relativt let at få de første 150 blinde til at bruge appen og mit gæt er, at potentialet er nogenlunde lige så stort i andre vestlige lande," siger han.

Global udbredelse er afgørende

Men netop den globale udbredelse er ret afgørende for dele af appens funktionalitet.

Det skyldes at Be My Eyes forsøger at udnytte fordelen ved at have brugere på tværs af mange tidszoner, forklarer Hans Jørgen Wiberg.

"Vi vil ikke forstyrre folk midt om natten, derfor kan du som seende ikke blive ringet op i tidsrummet mellem klokken 22 om aftenen og klokken syv om morgenen. Men hvis eksempelvis en blind amerikaner har brug for hjælp om natten, så bliver han i stedet sat i forbindelse med en hjælper i eksempelvis New Zealand. På den måde udnytter vi tidszonerne til vores fordel, og det er en af de funktioner, som vi er ret stolte af," siger han.

Be My Eyes har været undervejs i efterhånden en del år. Computerworld omtalte første gang appen i 2012, da den havde vundet den danske app-konkurrence "Appy Days".

"Den lange udviklingstid skyldes blandt andet, at vi ikke har haft nogen, som vi kunne kigge over skuldrene. Der er jo ikke tidligere nogen, der har lavet en app som denne. Derudover har vi også skulle have fat i i folk, der har erfaring med at udvikle videostreaming, og vi har haft brug for at opbygge et korps af frivillige," fortæller Hans Jørgen Wiberg.

Fik millionstøtte fra fond

I 2013 fik Be My Eyes 1,8 millioner kroner i støtte fra Velux Fonden. En almennyttig fond, der er stiftet af vinduesproducenten Velux' stifter Villum Kann Rasmussen.

Be My Eyes er et non-profit-projekt, og pengene fra Velux Fonden er derfor blevet brugt til at dække de udgifter, der er forbundet med udviklingen af appen. Blandt andet aflønningen af programmørerne.

Appen er udviklet af Be My Eyes egne programmører, men de har fået assistance fra det succesrige danske app-firma Robocat, der blandt andet står bag ordspillet Wordbase, vejr-appen Haze samt smartphone-termometeret Thermodo.

I første omgang vil Be My Eyes kun være tilgængelig til Apples iPhone.

Ifølge Hans Jørgen Wiberg skyldes det, at Apple er førende, når det gælder tilgængelighedsfunktioner for blinde, og derfor er det ifølge ham også den mest populære telefon blandt blinde.

Be My Eyes kan downloades her. 

Læs også:
Glem velfærdsplanerne - lad os i stedet hylde Google og Apple 

Dansk-udviklet selvmåler-app skal hjælpe psykisk syge 

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo