Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,8 milliarder it-kroner om året

Den danske stat bruger årligt knap fire milliarder kroner på it-poster. Her kan du få et detaljeret indblik i, hvad staten egentlig får for sine penge, og hvilke statslige it-leverandører der er størst.

Artikel top billede

Den danske stat spenderer årligt omkring 3,8 milliarder kroner på it-indkøb i form af hardware, software, drift og ikke mindst udviklingskroner til konsulenthuse.

Beløbet har i de seneste fem år svinget mellem 3,6 milliarder og 3,9 milliarder kroner, hvor indkøb af it-konsulenter og it-ydelser er den klart største post med et samlet forbrug på 2,2 milliarder kroner i 2013.

Den næststørste post er software-licenser, som lander på omkring en halv milliard kroner årligt.

Det viser tal, som Computerworld har indhentet hos Moderniseringsstyrelsen, som dog ikke har medregnet it-indkøbene hos selvejende institutioner, der eksempelvis tæller universiteterne. 

10 procent af alle indkøb

Du kan i faktaboksen i højre side af denne artikel se, hvordan staten handlede ind på it-fronten i 2013, hvor de seneste komplette opgørelser er fra.

Tallene over it-indkøbene indikerer også, at pengene til alle it-posterne svarer til godt 10 procent af statens samlede vare- og servicekøb fraregnet de selvejende institutioner.

I 2013 løb statens samlede udgifter på alt fra blyanter til kampfly og altså også it-indkøb op i 31,2 milliarder kroner - eller mere præcis: 31.182.809.309,35 kroner.

Her de største leverandører

Udover selve it-indkøbslisten har Computerworld også fået indsigt i, hvem de største statslige leverandører er på it-fronten.

I 2013 toppede den skandinaviske it-gigantforhandler Atea listen over it-relaterede selskaber, som omsætter mest hos staten med en samlet udbetaling til forhandleren på cirka 270 millioner kroner.

Førstepladsen som statens største it-leverandør har Atea blandt andet opnået, da selskabet igennem store indkøbsaftaler eksempelvis har sat sig solidt på Finansministeriets indkøb af printere, kopimaskiner, tilbehør og serviceydelser.

De følgende placeringer tilfalder hovedsageligt udenlandsk ejede it-giganter med trebogstavsforkortelser som CSC, KMD og TDC, hvor Crayon (tidligere A-gain) lige får klemt sig ind på femtepladsen foran IBM på sjettepladsen.

Staten køber udenlandsk
Ud af de 10 største leverandører til den danske stat er det kun NNIT på en niendeplads målt på omsætningen fra staten, der kan betegnes som et rent dansk selskab.

Her skal det nævnes, at top-leverandøren Atea er indregistreret i Norge, men det kan vel diskuteres, om det er en dansk virksomhed, da den ejes af den danske it-rigmand Ib Kunøe.

Udover de nævnte selskaber hører norske Telenor og Visma Sirius samt det britiskejede Logica Danmark med til de 10 største it-leverandører til den danske stat.

Set over en periode på fem år er det de samme it-giganter, der går igen på top 10-listen med enkelte omrokeringer på placeringerne og få undtagelser af andre leverandører end de nævnte.

Usikkerheder og fejlkilder

Moderniseringsstyrelsen fortæller til Computerworld, at der er en vis usikkerhed i talmaterialet, da opgørelsen er baseret på ministeriernes indrapporterede data, hvor der kan opstå fejl undervejs.

"Denne type fejl har Moderniseringsstyrelsen ikke mulighed for at rette, og opgørelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed," lyder det fra styrelsen.

Styrelsen oplyser ydermere, at tallene ikke er korrigeret for prisudvikling, ligesom visse udgifter ikke skal fordeles på kreditor.

"Derved opstår der registreringer som 'ukendt kreditor'. Disse poster er ikke medtaget. Det kan være en fejlkilde i forhold til de faktiske salg, som virksomhederne har haft til staten," forklarer Moderniseringsstyrelsen til Computerworld.

Læs også:

Sådan arbejder staten med dit næste NemID til nettet

Statens store it-plan får en gyser-afgørelse i slutningen af 2015

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest