Nu har vi snakket brugervenlige løsninger i mange år, og ikke sjældent dukker begrebet "intuitiv løsning" op i den forbindelse.
En Google-søgning siger i hvert fald, at der er næsten 2.000 danske hjemmesider, som fortæller, at deres løsninger er "intuitive".
Men hvad pokker betyder det, at en løsning er intuitiv? Ofte forbinder man ordet med noget udefinerbart, der ikke helt kan beskrives.
Og det er faktisk lidt kedeligt, når et helt digitalt samfund er afhængig af at bruge løsninger, som man kan finde ud af.
"Intuition" betyder ifølge Gyldendal "evnen til umiddelbar og direkte opfattelse af en helhed eller sammenhæng uden forudgående rationel tænkning".
Det giver jo god mening, at vi kan bruge løsningerne uden at skulle bruge mange intelligente hjerneceller på at regne ud, om vi faktisk gør det rigtigt.
Selv om man som bruger bør kunne bruge en løsning uden at tænke vildt meget over det, kan de, der designer løsningen, jo godt tænke over det.
De gode svar
Her kommer adfærdsdesign og nudging ind i billedet - for som med mange andre emner udspringer de gode svar af en kombination af håndværk og teoretisk viden fra forskning og forsøg.
Begrebet "nudge" har igen sat adfærdsdesign på dagsordenen. Begrebet stammer fra bogen "Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness" fra 2008, skrevet af adfærdsøkonomen Richard Thaler og juraprofessoren Cass Sunstein.
Udgangspunktet er blandt andet, at vores adfærd ofte systematisk afviger fra vores gode og velbegrundede intentioner.
Det virker
Adfærd kan lige så godt handle om, hvordan vi bevæger os rundt i cyberspace, som hvordan vi bevæger os rundt i det fysiske rum.
Så hvis vi ønsker en bestemt og hensigtsmæssig digital adfærd, kan adfærdsdesign hjælpe os til at forstå, hvordan denne adfærd kan udvikles.
Lad os tage et eksempel: Vi vil ofte rigtigt gerne have, at brugerne indtaster korrekte oplysninger i mange forskellige sammenhænge.
Det viser sig, at rækkefølgen på spørgsmålene, spørgsmålenes formulering og designet af den elektroniske side er afgørende for, om man svarer korrekt, og om man i det hele taget gider svare.
Adfærdsdesign handler også om at få brugerne til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd til en mere hensigtsmæssig og ønsket adfærd.
De klassiske eksempler med madspild og affald er efterhånden velkendte, og i det digitale univers findes der efterhånden også mange eksempler.
Flere betaler skat til tiden
I England har man for eksempel øget andelen af personer, der indbetaler restskat til tiden, ved at formulere teksten personligt relevant og fortælle, at andre betaler til tiden - i stedet for at true med renter.
På den måde voksede indbetalingsprocenten fra 68 procent til 83 procent.
Et andet eksempel fra Danmark handler om at lokke folk til lovlige mediesider i stedet for de ulovlige.
Ved at informere brugerne om, hvad de er i gang med at foretage sig lige i det øjeblik, hvor de skal til at klikke på linket, fik man reduceret andelen af brugere, der fortsatte til en ulovlig side, meget markant.
Uanset om man derfor arbejder med klassisk web-design, web-handel, informationsindsamling eller andre former for digital dialog med brugere, vil adfærdsdesign og en forståelse af, hvordan man flytter brugernes adfærd, kunne være til stor hjælp - også i en teknologisk domineret verden som vores.
