ATP presser stor KMD-regning ned med 25 procent

It-giganten dumpede prisen på nyt it-system, der skal styre udbetaling af danskernes pensioner. Det offentlige forventer at spare 25 procent på regningen, når systemet står klar.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det bliver KMD, der skal stå for udvikling og drift af et spritnyt it-system, der fra 2017 skal styre store dele af det offentliges udbetaling af pensioner til danske borgere.

Sådan lyder resultatet af et stort udbud, som KMD vandt foran en række konkurrerende it-leverandører som CSC, EG, IBM og Netcompany.

Efter at have vundet udbuddet holder KMD fast i en vigtig leverance til det offentlige it-Danmark.

Det nye pensionssystem er nemlig et af de såkaldte monopolsystemer, som i mange år er blevet givet til netop KMD uden at it-giganten var udsat for konkurrence.

Opgaven blev udbudt af Udbetaling Danmark, som administreres af ATP.

I udbudsmateriale anslog ATP værdien af den samlede ordre til 320 millioner kroner. Men efter at sagen er endeligt afgjort, ønsker hverken KMD eller ATP at fortælle, det præcise tal på prisskiltet i det tilbud, som KMD har givet.

Computerworld erfarer, at aftalen på det nye pensionssystem er endt med en pris på under 200 millioner kroner. Forskellige optioner og tilkøbsaftaler kan dog presse de samlede omkostninger betydeligt højre op.

Monopolsystemer i udbud

Udover det aktuelle pensionssystem er 15 til 20 af de såkaldte monopolsystemer sendt i udbud. Og de offentlige udbudsgivere har ikke lagt skjul på, at formålet er at spare penge - mange penge. Det officielle mål for besparelserne er 25 procent.

Spørger man ATP til den forventede besparelse på det nye pensions-system er det også dette tal, der dukker op.

"Vi har hele tiden sagt, at vi forventer at kunne spare 25 procent på den samlede pris, og det forventer vi stadig at kunne leve op til," siger underdirektør i ATP, Hans Christian Jelstrup til Computerworld.

Ifølge en meddelelse på ATP's hjemmeside var KMD's tilbud det absolut laveste med en samlet pris, der var 20 procent lavere end en nærmeste konkurrent, eller som Hans Christian Jelstrup udtrykker det:

"Vi har modtaget et godt tilbud, så vi forventer at få en god samlet pris både på vores projekt og driften af løsningerne fremadrettet."

Udsigten til at skulle levere et vare, der pludselig er faldet en fjerdedel i pris, skaber tilsyneladende ikke skår i glæden hos KMD.

"Vi er særdeles glade for, at vi får mulighed for at fortsætte med at beregne og udbetale pension til danskerne. Opgaver af den art og i den størrelsesorden ser vi som en del af vores DNA og kernekompetencer. Det bliver spændende at få skabt en helt ny pensionsløsning i samarbejde med ATP og Udbetaling Danmark, og vi glæder os til at komme i gang med projektet," lyder det fra KMD's administrerende direktør Eva Berneke.

Bygges på en SAP-platform

Hendes udviklere har nu to år til at udvikle det nye system, som er baseret på en standardplatform fra SAP. Herefter skal KMD stå for driften og vedligeholdelse i yderligere fem år.

Netop valget af en standardiseret SAP-platform er formentlig også en af forklaringerne på de store besparelser, som der er lagt op til. Desuden bliver ATP bliver mindre afhængig af KMD, hvis man på et tidspunkt vil kaste sig ud større tilretninger eller udbygningerne af det nye udbetalingssystem.

"Vi har lagt meget vægt på, at få et system, som er baseret på kendt teknologi, som fremadrettet både er godt og sikker at drifte og vedligeholde," siger Hans Christian Jelstrup.

En række af KMD's andre monopolsystemer har allerede været i udbud tidligere. Her lykkedes det tidligere i år KMD, at vinde en ordre på et nyt fælleskommunalt sygedagpengesystem.

Desuden vandt NNIT opgaven med at udvikle et it-system, som Udbetaling Danmark/ATP skal bruge til at administrere udbetaling af barselsdagpenge, mens firmaer som EG og Netcompany har vundet ordrer på kommunernes nye ydelsessystem og et stort kommunalt sagsadministrationssystem.

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

KMD-direktør vinker farvel til væksten: Vi er presset på priserne

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S