Hård kritik til CPR-registret og CSC fra Datatilsynet for kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger

CSC og CRP-kontoret får på puklen af Datatilsynet over det kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger, som fandt sted på grund af en menneskelig fejl sidste sommer.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Der er hård kritik til CPR-kontoret og it-leverandøren CSC fra Datatilsynet for sløs og sjusk med håndteringen af 900.000 cpr-numre, der i fjor blev lækket fra den såkaldte Robinson-liste.

Der var dengang tale om Danmarkshistoriens måske største datalæk, hvilket du kan læse mere om her: Næsten en million danske CPR-numre blotlagt på nettet

Listen indeholder navnene på de danskere, der ikke vil modtage reklamer og lignende.

Men på grund af en fejl hos CSC blev navnene på de 900.000 danskere med et snuptag gjort synlige for 600 danske virksomheder, der kunne tilgå oplysninger via cpr.dk, som de havde password og brugernavn til.

18 af de pågældende virksomheder nåede at downloade listen, inden den blev fjernet.

Ifølge Datatilsynet har håndteringen af sagen været 'meget kritisabel.'

Ifølge en netop offentliggjort skrivelse fra Datatilsynet blev de 900.000 navne offentligjort på grund af menneskelig fejl i batch-kørslen hos CSC, der sendte listen inden kørslen var færdig.

Du kan læse hele skrivelsen fra Datatilsynet her.

Datatilsynet peger på, at det CRP-kontorets ansvar, at sikkerhedsprocedurerne fungerer hos de it-leverandører, som kontoret anvender.

"Datatilsynet må i den forbindelse konkludere, at der hos CPR-kontoret og/eller den anvendte databehandler ikke er udvist den fornødne omhu. Efter tilsynets opfattelse har behandlingen af personoplysningerne ikke levet op til kravene om fornødne sikkerhedsforanstaltninger," hedder det.

Datatilsynet konstaterer dog også, at listen blev fjernet straks efter, at CPR-kontoret blev opmærksom på, at den var tilgængelig - hvilket skete efter cirka 50 minutter - ligesom organisationen nu har indført dobbelt-kontrol af Robinson-listen og er i 'dialog' (som det hedder) med CSC om 'passende' sikkerhedsforanstaltninger.

CPR-kontoret var efter lækket hurtigt ude med en forklaring på, hvordan det kunne gå så galt.

Det kan du læse mere om her: Sådan blev 900.000 CPR-numre blottet på nettet

Datatilsynet har herhjemme kun meget begrænsede sanktions-muligheder overfor organisationer, der står bag denne type kæmpe-læk.

Det står imidlertid til at ændre sig med en kommende EU-forordning, der står til at indføre markante straffe til virksomheder og organisationer, der ikke har totalt styr på deres it-sikkerhed.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

Joshua Pratt

Idura

Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland