Færdigt arbejde: Microsoft et par dage fra at afslutte udviklingen af Windows 10

Microsoft er færdig med at udvikle Windows 10, der torsdag når den måske vigtigste interne deadline. Derfra er der ingen vej tilbage.

Artikel top billede

Det er snart slut med at finpudse Windows 10 i Microsofts udviklings-afdeling, der i disse dage har lynende travlt med at indføje de allersidste rettelser og tweaks i det nye styresystem.

Med denne uges udløb skal sidste punktum nemlig sættes i Windows 10.

Når udviklerne har lukket deres computere sammen, begynder forberedelserne omgående på den store lancering samt mod den endelige distribution af systemet til de mange pc-producenter, som Microsoft har indgået aftale med om installering af Windows 10 på nye pc'er.

Det kommer til at ske med den såkaldte RTM - release to manufacturing - som Microsoft ifølge flere medier står til at nå i denne uge.

RTM er historisk blandt de helt store øjeblikke i Microsofts udviklings-afdeling.

Det er her, at udviklings-arbejdet skal kulminere med en helt færdigarbejdet kode, som er stabil og velfungerende nok til, at Microsofts OEM-samarbejdspartnere kan begynde at installere den på pc'er, der omgående skal videre i butikkerne.

Det har betydning, fordi producenterne dermed ser ud til at kunne nå at blive klar med nye Windows 10-baserede maskiner, inden universiteterne og skolerne slår dørene op for en ny sæson.

Det er traditionelt højsæson for pc-firmaerne, da mange studerende benytter sig af anledningen til at købe ny computer.

Flere medier citerer interne kilder i Microsoft for, at selskabet vil lukke for udviklingsarbejdet og erklære RTM i denne uge.

Microsoft frigav i sidste uge hele tre opdateringer - de såkaldte builds - til den beta-udgave af Windows 10, som hundredetusindevis af brugere allerede har downloadet som testere, der leverer forslag og tilbagemeldinger til Microsofts udviklings-afdeling.

Dem kan du læse mere om to af dem her: Windows 10 tæt på endelig form med to nye builds: Microsoft ændrer på Edge og Start-menuen

I en af disse builds - build 10163 - har udviklere i kalender-app'en til Windows 10 fundet en reference til 9. juli som 'RTM Sign-Off'-dato.

Folkene bag websitet BuildFeed har i build 10163 desuden fundet tagget 'th1,' der står for 'Threshold,' som var arbejdstitlen på Windows 10.

Ifølge websitet er 'th1'-tagget desuden udtryk for RTM.

Betydning udvandes

RTM har ganske vist historisk haft meget stor betydning internt i Microsoft som det absolutte punktum for udviklingsarbejdet på et nyt styresystem.

Det står imidlertid til at ændre sig med Windows 10, der meget vel kan blive det sidste af de store Windows-lanceringer, der ellers gennem årene har præget Microsoft på godt og ondt.

Microsoft lægger i stigende grad vægten på cloud-baserede løsninger, og det er givet, at Windows 10 fremover vil blive løbende opdateret med mange - men mindre - opdateringer, der over tid vil forandre styresystemet helt.

Du kan læse mere om Microsofts begrundelse for at opdatere og ændre løbende, fremfor at satse på få, men meget store, opdateringer, her: Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Læs også:

Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Microsoft lukker for dine sikkerheds-opdateringer hvis ikke du opdaterer Windows 10 hurtigt nok

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

Annonce

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Region Sjælland

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DevOps Engineer (AI) til Forsvarets nye IT-platform

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S