Microsoft lover: Edge er dobbelt så hurtig som Chrome

Microsoft Edge er den nye internetbrowser i Windows 10, og den skulle være lynhurtig - i hvert fald ifølge Microsoft selv.

Artikel top billede

I Windows 10 kan det være, at du ikke længere behøver hente en anden browser - ud over Internet Explorer - hvis du vil have en god internetoplevelse.

Ofte er valget også faldet på enten Firefox eller Chrome, hvoraf sidstnævnte er den mest populære browser på verdensplan.

Men i Windows 10 får du nu en ny browser, Microsoft Edge, og ifølge Microsoft selv, så er Edge-browseren op imod 112 procent hurtigere til at håndtere javascript - endda på deres egne JavaScript benchmark-programmer.

  • I WebKit Sunspider, er Edge 112% hurtigere end Chrome
  • I Google Octane, er Edge 11% hurtigere end Chrome
  • I Apple JetStream, er Edge 37% hurtigere end Chrome
"Vi er virkelig glade for den ydeevne-stigning, som vi har kunne give Edge, og vi håber selvfølgelig på, at brugerne også vil blive glade for den hurtigere browser-oplevelse," skriver Gabe Aul, General Manager i et blog indlæg.

Den næste store browser... igen?
Tilbage i Windows XP's spæde start var Internet Explorer herskende som den mest brugte browser.

På et tidspunkt kørte 95 procent af alt browsing igennem Internet Explorer, hvilket ikke er set siden med nogen browser.

Det blev dog for meget for EU, som satte en stopper for "browser-monopolet", og krævede, at Microsoft skulle fortælle brugeren om de andre browsere, der var/er på markedet.

I dag er Internet Explorer næsten glemt. Ikke kun på grund af ovenstående lovkrav, men også fordi den har været et dårligere valg for mange, når enten Chrome eller Firefox har været alternativerne.

Hvis Edge virkelig er så meget hurtigere og mere stabil end Internet Explorer, så kunne det være, at flere valgte ikke at installere Chrome eller Firefox.

Du slipper dog ikke helt for Internet Explorer. I hvert fald er den 20 år gamle browser stadig installeret på Windows 10, men kun af kompabilitetsgrunde.

Læs også: Prøvekørt: Sådan fungerer Microsofts nye Edge-browser

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo