Apple og Microsoft kommer med regnskab: Den ene tjener milliarder - den anden mister dem

To af verdens største tech-virksomheder har offentliggjort kvartalsregnskab, og begge steder går det op og ned på trods af, at der bliver solgt millioner af enheder og licenser.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

De to ærkerivaler, Apple og Microsoft, har i disse timer offentliggjort kvartalsregnskaber. Og begge steder er tallene svimlende store og med gode nyheder.

Blandt andet har Apple aldrig solgt så mange iPhones, som det gjorde i det foregående kvartal, hvilket førte til en indtjening efter skat for Apple svarende til 73 milliarder kroner, hvilket er 20 milliarder kroner mere end sidste år.

Aktien dykker trods salg

Det er dog ikke nok for aktionærerne.

I hvert fald faldt Apple kurs med syv procent efter offentliggørelsen, da Apple "kun" solgte 47,5 millioner iPhones.

Det svarer til samtlige indbyggere i Ukraine.

Dog er tallet stadig en milepæl for Apple. For første gang nogensinde bliver der solgt flere iOS-produkter - iPhone og iPad sammenlagt (men ikke iPod Touch) - end der bliver solgt Windows-produkter.

I løbet af de sidste 12 måneder er der cirla blevet solgt 300 millioner af henholdsvis iOS- og Windows-produkter.

Der bliver dog generelt solgt flere smartphones end klassiske computere, og Android slog allerede Windows-produkter i antal solgte produkter tilbage i 2012.

Ligeledes er der "kun" blevet solgt 4,7 millioner Macs.

Surface er en succes - men Microsoft lider stadig

Et andet sted i USA sidder Microsoft, og forsøger at rejse sig igen.

Det Redmonske firma har netop været nødsaget til at nedskrive det store Nokia-køb med godt 51 milliarder kroner, og sammen med en stigende dollar og et kommende gratis Windows 10, så har det sidste kvartal været et af de absolut værste for Microsoft.

Alt i alt kommer Microsoft ud af kvartalet med et tab på knap og nap 22 milliarder danske kroner (i perioden april til juni).

Det vil altså sige, at hvis ikke Microsoft have nedskrevet Nokia-købet, så have der været et overskud på godt 29 millarder.

Ligeledes er det et stadig faldende pc-marked, som påvirker Microsofts salgstal, da der er blevet solgt 22 procent færre pc'er i perioden.

Dog ser alting ikke sort ud for Microsoft. De nyere produktserier såsom Office 365, Azure og så videre har oplevet en stor stigning i salg, og ligeledes har Microsofts Surface-serie oplevet en eksplosiv stigning i salg på 117 procent.

Det er specielt de to nyeste enheder, Surface Pro 3 og Surface 3, som er skyld i dette.

Det har ellers tidligere trykket meget på Microsoft, at Surface-salget ikke just var til at klappe af.

Skuffende salg af Microsofts Surface-computer

Læs også: Dansk Windowschef garanterer: Windows 10 forbliver gratis

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S