Carsten Dilling: "Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år - nu er det tid til noget nyt"

Interview: Efter otte år i TDC og tre år som administrerende direktør i selskabet må Carsten Dilling nu overlade topposten til Pernille Erenbjerg. Her fortæller han om fremtidsplanerne.

Artikel top billede

Foto: Uffe Weng. (Foto: FOTOJOURNALIST UFFE WENGPhotojournalist Uffe Weng / Uffe Weng)

Tre år blev det til for Carsten Dilling som kaptajn i TDC.

Ny administrerende direktør og koncernchef bliver Pernille Erenbjerg, der siden 2011 har været medlem af TDC-direktionen som koncernfinansdirektør og i januar 2015 blev udnævnt til viceadministrerende direktør.

Med andre ord en af Carsten Dillings nærmeste. 

Læs også: Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Teleanalytiker Morten Imsgard kalder Carsten Dillings exit for lidt af en overraskelse, selv om selskabet har markante udfordringer.

Det kan du læse mere om her: Teleekspert om direktør-exit i TDC: Det er lidt af en overraskelse.

Carsten Dilling selv er måske knap så overrasket over, at han nu ikke længere selv er TDC-topchef.

"For en gang skyld kan vi vel sige, at det reelt er efter gensidig aftale. Det er bare den helt rigtige timing nu," siger han til Computerworld.

"Jeg har været i TDC i mere end otte år med tre år som koncernchef. Der er rigtig mange beslutninger, der står Carsten på, og der er også nogle kæpheste. Der er det en god vekselvirkning for koncernen, at der kommer nye hænder på rattet. Vi har stille og roligt over det seneste halve år udvidet Pernilles ansvarsområde ganske betydeligt."

"Hun er en fantastisk kapacitet og en meget dygtig topleder. Pernille er klar, og vi har dermed fået en ny, meget kompetent og stærk koncernchef for TDC. Hun, jeg og bestyrelsen er helt afstemt på, hvad der skal ske videre frem."

"Efter at have tænkt på denne her virksomhed 24/7 i de seneste otte år trænger jeg egentlig også til at prøve noget nyt. Det glæder jeg mig helt utroligt til," siger Carsten Dilling.

"TDC er nu en knivskarp forretning"

Selv om TDC i øjeblikket er under pres på en række områder på det danske marked, mener Carsten Dilling, at koncernen over de seneste otte år har bevæget sig i en retning, der lover godt for fremtiden.

"Først og fremmest har vi været igennem et effektiviseringsforløb, som gør, at TDC er en knivskarp og meget velfungerende koncern. Det skal TDC være i det konkurrencebetonede marked, vi befinder os i."

"Vi vil blive ved med at skulle se, at koncernen bliver mere og mere effektiv og frem for alt digitaliseret på en topprofessionel måde."

"I de sidste par år og i særdeleshed i det seneste år efter opkøbet af Get har vi demonstreret, at vi har en ny ambition, og at vi vil prøve at finde de rigtige vækst-lommer."

"Vi vil kultivere den vej ved at blive en fantastisk leverandør af underholdningsløsninger til hjemmet og kommunikationsløsninger til erhvervslivet."

"Det at skabe den drejning for et traditionelt teleselskab er jeg meget glad for. Det gør, at vi har fået skabt en langsigtet grobund," mener Carsten Dilling.

"Du skal have en speciel psyke"

Som Carsten Dilling selv fortæller, har han tænkt på TDC 24/7 i de seneste otte år.

Posten som administrerende direktør for Danmarks største teleselskab er en stilling, hvor man ofte må forholde sig til kritik - uanset om man hedder Carsten Dilling eller Pernille Erenbjerg.

Carsten Dilling beskriver, hvordan det har været for ham som leder og som person at være udsat for det pres:

"Det kræver nok en lidt speciel psyke, for der er mest kritik - men ofte også kritik, der er ment som gode råd og hjælp."

"Du skal være en person, der er i stand til at bruge det konstruktivt hele tiden - og tage det med ind for at kunne præge dine programmer for at forbedre virksomheden. Uanset om kritikken er hård, kan den altid bruges til noget."

"Hvis ikke du får det vendt til, at det er en hjælp til, at du kan gøre jobbet så godt som muligt, så skal du ikke tage det her job."

Læs også: Carsten Dilling færdig i TDC - ny administrerende direktør udnævnt

Samtidig fastholder Carsten Dilling dog, at TDC som virksomhed er inde i en rigtig god udvikling:

"Jeg mener, at vi har så mange rigtige ting i gang, at jeg er sikker på, at TDC stille og roligt vil blive den virksomhed, som danskerne og Skandinavien sætter pris på som en leverandør af fantastiske løsninger."

"Vi har rigtig gode takter, og det er jeg glad for at slippe på den meget opadgående formkurve, vi er på," lyder det fra den afgående TDC-topchef.

"Det er god timing for mig"

Det bringer os tilbage til, hvad der så skal ske i Carsten Dillings liv nu, hvor der ikke længere står CEO i TDC på visitkortet?

"Der har i de senere måneder været ret spændende ting på bordet, som jeg har måtte sige nej til, og jeg ved, at det er god timing for mig," lyder det fra manden selv.  

"Jeg er åben for, at det kan blive en operationel rolle igen og også en koncernchef-rolle i noget stort, hvis det er det. Det har jeg bevist, at jeg er god til," svarer Carsten Dilling på spørgsmålet.

"Men det kan også være bestyrelsesarbejde i en mere omfattende grad, end jeg har gjort tidligere. Jeg har mange erfaringer med, hvordan det er som CEO at arbejde op mod en professionel og stærk bestyrelse."

"Jeg har hele spektret åbent, og jeg ved, at der rigtig gode muligheder."

Vil ikke kæmpe imod TDC

Én ting er dog, at Carsten Dilling nu må sige farvel til TDC. Men siger han også farvel til telebranchen i det hele taget?

"Jeg har det sådan, at selvom jeg takker af nu, så holder jeg ekstremt meget af det her kompagni. Jeg kan ikke forestille mig, at Carsten skal ud og konkurrere imod TDC. Jeg vil nok bruge mine ledelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer på en anden måde." 

"Jeg er også stor aktionær i TDC, og jeg tror stadigvæk på, at det er en fantastisk virksomhed at investere i," siger Carsten Dilling.

Læs også: Teleekspert om direktør-exit i TDC: Det er lidt af en overraskelse

Carsten Dillling har tidligere i sin karriere være 17 år i IBM i forskellige direktør-poster, hvorefter han var koncernchef i Columbus IT og administrerende direktør i Ementor.

Han har i sin karriere både arbejdet med fusioner og kundevendte opgaver.

"Så jeg har nok et forholdsvist bredt spektrum at spille på, og specielt det at køre en stor organisation og at skabe et management-system, ved jeg, at jeg er god til."

Carsten Dilling er 53 år, og derfor mener han også selv, at det er et godt tidspunkt at stoppe i TDC, hvis han skal satse på en ny top-stilling i en anden koncern.

"Så nu ser vi, hvad der byder sig - og så tager vi den derfra."

Læs også:

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Carsten Dilling færdig i TDC - ny administrerende direktør udnævnt

Teleekspert om direktør-exit i TDC: Det er lidt af en overraskelse

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car