Hitman får måske nye ejere igen

Ejeren af den danske spilsucces Hitman, det britiske spilforlag Eidos, frygter, at en hemmelig investor er i gang med at købe sig til kontrol med selskabet. Flere store aktieposter er blevet opkøbt gennem mæglere i den seneste tid. Eidos forlanger at få at vide, hvem køberne bag mæglerne er.

Det britiske spilforlag Eidos, som netop har købt selskabet bag spilsuccesen Hitman, danske IO Interactive, frygter at blive offer for en fjendtlig overtagelse.

Det skyldes vedholdende brancherygter om, at en investor vil opkøbe hovedparten af selskabets aktier.

Rygterne har fået ekstra næring med en hemmelig investors pludselige opkøb af Eidos-aktier for 136 millioner kroner forleden.

Hvem er det?
Opkøbet har for alvor fået Eidos' ledelse op ad stolene med krav om, at en af Storbritanniens førende aktiemæglere - der har stået for handlen - omgående afslører, hvem den hemmelige investor er.

Rygtesmedene i finansverdenen mener, at den hemmelige investor kan være den tidligere administrerende direktør i søgeselskabet Scoot.com, Robbert Bonnier, som er ved at opbygge en stor andel i selskabet.

Det er kun omkring en uge, siden det britiske mægler-firma GNI meddelte, at selskabet købt 7,2 millioner Eidos-aktier for en ligeledes hemmelig investor. Det svarer til fem procent af de samlede aktier.

Også i dette tilfælde har Eidos forlangt, at mægleren afslører identiteten på den investor, som GNI har handlet for. Det er dog muligt, at GNI selv har købt aktierne som en reaktion på rygterne og altså dermed for at dæmme op for et muligt masseopkøb af aktier af Richard Bonnier.

Britiske Eidos købte i begyndelsen af marts den danske spilsucces IO Interactive - som blandt andet står bag Hitman-spillene - for 256 millioner kroner, dels i kontanter, dels i aktier i Eidos.

Eidos har længe været en af IO Interactives tætte samarbejdspartnere og har blandt andet distribueret og markedsført Hitman-spillene verden over.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job