Skype ramt af 15 timer langt nedbrud: Her kunne brugerne ikke bruge Skype

Millioner af brugere forsøgte forgæves at benytte Skype i 15 timer langt globalt nedbrud.

Artikel top billede

Det var et nedbrud af de helt store, der ramte Microsofts Skype mandag, hvor de mange millioner brugere af tjenesten dagen igennem oplevede store problemer med både at logge på og gennemføre samtaler.

Mest omfattende var problemet med presence-oplysningerne, der indikerer, om ens kontakter er online eller ej.

Alle ens kontakter så længe ud til at være offline, og man kunne ikke selv ændre sin status i Skype-appen.

Problemerne opstod om formiddagen, Skype var først tilbage i i normal tilstand omkring midnat dansk tid.

Nedbruddet ramte brugere over det meste af verden - i Europa, Mellemøsten, USA, Australien, Japan og Indien blandt andet.  

Læs også: Skype ramt af massive problemer: Opkald dur ikke og kontakterne er offline

Først efter omkring 15 timer med problemer kunne Microsoft meddele, at Skype nu igen kørte normalt.

"Vi har identificeret netværksproblemet, der forhindrede brugere i at logge ind og i at benytte Skype idag," lyder den afsluttende opdatering på Skypes support-side.

Ramte ikke virksomhederne

Samtidig skriver Microsoft:

"Vi er i gang at tilslutte vores brugere igen og er fokuseret på at gendanne tjenesten helt. Problemet ramte ikke brugere af Skype for Business."

Den sidste del af opdateringen er nok ganske vigtig for Microsoft her dagen derpå, da selskabet satser stort på netop Skype for Business, der er pro-udgaven af Skype og afløseren til Lync. Læs mere om det her.

Der var det meste af mandagen livlig aktivitet på Twitter, hvor Skype-brugerne kommunikerede om nedbruddet på blandt andet hashtagget #SkypeDown.


Læs også:

Skype ramt af massive problemer: Opkald dur ikke og kontakterne er offline

Test: Sådan fungerer det nye Skype - kør alle dine samtaler fra browseren

COWI tester det nye Skype for Business: Skal udrulles til 6.500 brugere

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

Niko Phonekeo

Norriq Danmark A/S

ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

Morten Benn

ChangeGroup ApS