Destiny er en sjov størrelse. Hvis man kigger på spillandskabet helt generelt, så får man nok et indtryk af, at Destiny måske ikke var en kæmpe fiasko, men i forhold til de ressourcer der er lagt i spillet, og de forventninger Activision og Bungie havde, eller har, så var det en lidt lunken modtagelse det fik.
Særligt var der kritik af, at spillet kun nødtvunget var interesseret i at fortælle sin historie, og at al baggrundsinformationen er gemt væk i et grimoire på www.bungie.net.
De to udvidelser The Dark Below og House of Wolves gjorde ikke meget for at ændre billedet.Kigger man på dedikerede fansider, er det dog tydeligt, at Destiny i den grad har ramt en målgruppe. Bare se på hvor mange gange "Gjallarhorn" er blevet nævnt på Twitter.
Nu er den tredje og indtil videre mest ambitiøse udvidelse kommet: The Taken King. Bungie har lagt op til, at mange af de kritikpunkter, der har været af Destiny, bliver adresseret med The Taken King, og så er spørgsmålet selvfølgelig om det er rigtigt, men også om ændringerne er nok, taget i betragtning at The Taken King kræver at man har både grundspillet og de to foregående udvidelser.
Rent kvantitativt er der masser af kød på udvidelsen. Ny historiedrevet kampagne. Nye områder at besøge. Nye missioner for tre og seks spillere. Nye maps og spiltyper i multiplayer. Tre nye underklasser, én til hver af de tre roller man kan påtage sig i Destiny, og selvfølgelig masser af nyt udstyr, der passer til at man nu kan blive level 40, og at level-systemet i det hele taget er blevet lavet om.
Historien er enkel: Jorden og de omkringliggende planeter er truet af Oryx, et djævelsk bæst, komplet med flagermusvinger og ondskabsfuldt udseende. Han vil have hævn, fordi du har dræbt hans søn Crota. Det nytter ikke at sige: "jamen jeg har slet ikke spillet The Dark Below eller raids, min figur er ikke en gang max level". Oryx vil stadig have hævn. Og med sig har han et rumskib kaldet The Dreadnaught, der kan udslette hele hære, og sin egen hær af "taken" - medlemmer af de eksisterende racer, der bukker under for Oryx' frygtelige vilje og bliver transformerede af mørket.
Du er selvfølgelig den eneste, der kan stille noget op mod Oryx - en hær vil jo bare blive udslettet. Så du bliver sendt ud på en række missioner, blandt andet for at indsamle information og diverse genstande, og så selvfølgelig i sidste ende for at infiltrere The Dreadnaught og konfrontere Oryx.
Som i de fleste rollespil har Destiny en kontaktperson for den klasse du spiller. De tre hedder i fællesskab The Vanguard, og hvis man spiller Hunter, vil man være meget i kontakt med Cayde-6. Det er også Cayde-6 der er kontaktperson i de fleste af historiemissionerne i The Taken King, og det er interessant, fordi han især, men også de to andre vanguards, fylder meget mere i de nye missioner, end man ellers er vant til i Destiny.
Du skal stadig løbe rundt alene og skyde på alt hvad, der bevæger sig, men hvor det før var akkompagneret af ikke ret meget andet end din robothjælpers tørre input, så bliver du nu jævnligt kontaktet over radioen af forskellige NPC'er. Det har ikke ret meget konkret effekt, andet end at der er nogen, der snakker til dig, men man mærker tydeligt deres forskellige personligheder, og Cayde-6 er lidt af en komiker.
Missionerne er også langt mere varierede end de oprindelige, som næsten alle sammen gik ud på at finde et sted, sende robotten ud og lyse på en ting, vente, slå de angribende fjender ihjel og tage hjem igen. Nu er der alt fra små platformssekvenser til bosskampe, og så har The Taken King den fordel, at alle de andre områder er etableret. Det vil sige, at du nu bliver sendt rundt til flere af de kendte planeter, og det giver bare langt mere variation i oplevelsen.
Som nævnt er levelling-systemet lavet om, så det nu er helt traditionelt: du får xp, for det du laver, og så stiger du i level. Light er stadig afhængigt af dit udstyr, men hvor det før gav dig ekstra levels, når du nåede loftet, er det nu et tal for sig selv. Om det alene gør forskellen, er svært at sige, men det føles som om at de nye missioner især, giver dig langt mere xp end før.
Tidligere kunne det være svært at ramme de anbefalede levels kun ved at lave historiemissionerne, man var simpelthen bagude, og var tvunget til at genbesøge områder eller spille multiplayer.
The Taken King giver blandt andet spillere muligheden for, at lave en helt ny figur, og sende den direkte til lvl 25 med passende udstyr. Spiller man historien om Oryx med den figur burde man ramme lvl 40 eller tæt på uden de store problemer.
Det kan måske lyde som om, at Destiny er komplet forandret. Det er det ikke. Det er stadig grundlæggende det samme spil på godt og ondt. Bungie er kongerne af shooter gameplay på konsoller, men af en eller anden årsag valgte de oprindeligt at give Destiny mindre historie og gøre det mere repetitivt end Halo, som ellers netop blev rost for det første og kritiseret for det sidste.
Med The Taken King beviser de, at de stadig kan levere en historie med det gameplay. Bevares, det er en totalt forudsigelig historie med alle videospillets typiske klichéer. Hvorfor er man lige den eneste, der forsøger at gøre noget ved Oryx? Og hvis han er fast besluttet på at slå menneskeheden ihjel, hvorfor sidder han så bare i sit rumskib og venter på, at man kommer til ham? Men det er sjovt at spille, og har givet mig lyst til at spille Destiny igen, og ikke mindst har det givet mig lyst til at spille mine to andre figurer op til level 40 fra bunden og forsøge at få endnu bedre gear osv.
Når det er sagt, så kræver The Taken King som sagt grundspillet og de to forudgående udvidelser, og det gamle indhold er ikke ændret i sig selv. Så det er en anbefaling til alle, der har de udvidelser og andre der har lyst til at opleve Destiny fra sin bedste side hvor f.eks Legendary Edition tilbyder alt Destinys indhold til en favorabel pris.
Karakter: 5/6
Læs også: [b]Anmeldelse: Arkham Knight lader dig lege Batman for en aften
[/b]
