Nu er det guddødemig 40 år siden, jeg begyndte at arbejde med computere.
Dengang var min maskine på størrelse med et køleskab, kunne programmes i Basic, og jeg arbejdede med spilteori baseret på en tilfældighedsgenerator.
Der er måske nok sket noget siden da - og der er skrevet mange bøger, artikler og indlæg om den fremadskridende teknologiske udvikling og digitalisering.
Det fik mig til at tænke på - helt omvendt - om der er noget, der slet ikke har forandret sig inden for it-området gennem de seneste 40 år? Her er fire bud på tidernes uforanderlighed.
1. Er det nyt eller gammelt?
Hver eneste gang - eller næsten - der er kommet nye teknologier eller nye måder at bruge teknologier på, har jeg hørt diskussionen, om "der egentligt er noget nyt i det?".
Er cloud gammel datacenter-vin på nye flasker? Er deleøkonomi gammel andelsvin på nye flasker?
Er hacking gammel aflytningsvin på nye flasker?
Svaret er naturligvis, at det helt afhænger af perspektivet. Fra Jorden ser de forskellige stjerner meget ens ud - men kommer man tæt på, vil man nok opdage gigantiske forskelle.
I det helt store perspektiv er der nok ikke så meget nyt - men kommer man ned i detaljerne, er der mange forskelle. Diskussionerne er, om end eviggyldige, derfor i grunden meningsløse.
2. Hvorfor går projekter galt?
At it-projekter går galt, er der intet nyt i - og der er skrevet tykke bøger om, hvorfor det nu kan gå så galt.
Når Den Danske Ordbog skal forklare, hvad "indkøring" betyder, bruges eksemplet "Der var jo også problemer ved indkøringen af kildeskattesystemet i begyndelsen af 1970'erne".
Så fra kildeskattesystemet over Amanda, Proask og til nu har der altid været eksempler på nødlidende it-projekter.
Der er nok mange bud på, hvorfor det går galt.
Manglende ledelse, overmod, manglende kompetencer i estimering, manglende governance og mange andre bud findes der på årsagerne til problemerne.
Én ting er sikkert: At det er manglende menneskelige kompetencer blandt årsagerne. Den forklaring, jeg i langt de fleste tilfælde har hørt igennem årtierne, er, at man "ikke havde fået inddraget brugerne ordentligt" i projektet.
Det er nok en eviggyldig problemstilling.
3. Eksponentiel vækst
Igennem de seneste par år har jeg hørt flere foredragsholdere referere til den "eksponentielle vækst ifølge Moores lov", og hvordan vi lige nu er i "knækket" på kurven, hvor det begynder at gå rigtig stærkt.
Det seneste foredrag havde endda sat en pil i "knækket" med bemærkningen "her er vi nu".
Kære foredragsholdere, der har været eksponentiel vækst, lige siden man begyndte at bruge informationsteknologier, og væksten gik præcis lige så hurtigt i 1960'erne som i dag.
Der findes intet knæk på kurven - man kan forstørre enhver lille del af den eksponentielle kurve, og den ser præcis ud som hele kurven. Her er med rette ikke noget nyt.
4. Teknologier er ikke farlige
Nye teknologier er altid blevet problematiseret.
Under mit studie var der store diskussioner om, hvor farligt det nye CPR var for borgerne. I dag diskuterer man, om sociale medier ødelægger vore gode sociale relationer, eller om børn bruger for meget tid på skadelige computerspil.
Den gode nyhed er, at sådanne bekymringer ofte er overdrevne - af mennesker, der måske oven i købet tilhører "før-generationen".
Analyser viser, at personer, der er aktive på digitale sociale medier, også er aktive med fysiske sociale relationer. At børn faktisk får kompetencer ved at bruge computerspil - måske endda kompetencer, der også er nyttige i et digitalt samfund.
Så for helt egen regning vil jeg konkludere:
Nye teknologier ødelægger sjældent det bestående, men supplerer - og styrker ofte - det bestående.
Teknologi er i sig selv ikke farligt, men er ofte en del af en samfundsudvikling - men selvfølgelig kan teknologi som alt andet bruges på en destruktiv måde.
Misbrug af teknologi handler ikke om teknologien, men om de mennesker, der bruger den.
