Scribona dropper egne lagre

It-distributøren Scribona har kæmpet med at få sin danske forretning til at give overskud, og der er et stykke vej endnu trods store omlægninger herhjemme. Nu lægger selskabet ny strategi, som blandt andet går ud på at droppe egne lagre for at skære omkostningerne i bund.

It-distributøren Scribona har været igennem en hestekur herhjemme, efter det danske datterselskaber har givet anledning til panderynker hos den svenske koncernledelse.

Men nu erklærer selskabet sig klar til kamp om sorte tal igen, og det skal blandt andet ske via helt ny distributionsstrategi, afslørede den svenske koncernledelse på et pressemøde i København onsdag.

Det lykkedes Scribona-koncernen at få overskud på driften i første kvartal. Men det skyldes dog fortrinsvis salget af Toshiba Document Solutions-divisionen. Det udgør 33 af de 34 millioner kroner, som var resultatet af primær drift.

Omsætningen ligger på samme niveau som sidste år, men priserne på Scribonas produktlinjer er i gennemsnit faldet 15 procent, og dertil kommer valuta-devaluering, som også har haft en negativ effekt.

- Derfor er det et vældigt stærkt første kvartal, siger koncernens økonomidirektør Magnus Rylander, som dog i tråd med koncernens politik ikke vil afsløre de konkrete tal for Danmark, før næste årsregnskab foreligger.

Satser på mindre kunder

Men det vides dog, at den danske del af Scribona-koncernen har tabt over 100 millioner kroner gennem to år. For nylig trådte den svenske ledelse til med 81 millioner kroner for at genoprette egenkapitalen. 67 danske stillinger er skåret det seneste halve år.

Og endnu er der ikke overskud på driften i Danmark, men det skyldes blandt andet ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringen, forklarer direktør Jens Viggo Rasmussen.

- Vi falder lidt under koncernens toplinje, men vi har stort set beholdt vores omsætning. Vi har været igennem et hårdt program, og vi laver en sidste omstrukturering, før det er slut, siger han.

Den sidste omstrukturering er en form for strategiskifte, hvor fokus i stigende grad rettes mod segmentet af små og mellemstore virksomheder. Det skyldes dels pres fra producenterne, men også at fortjenesten er større her end hos de helt store virksomheder.

- Som noget helt nyt skal vi til at tænke i slutkunder, selv om vi fortsat ikke skal sælge til dem. Det bliver branchens vendepunkt, om man kan indrette sig efter slutkunderne, siger Jens Viggo Rasmussen.

Samtidig vil Scribona i stigende grad bruge telemarketing og fællesmarkedsføring med forhandlerne.

Skal ikke være dygtig til at køre lastbil

Endnu en gennemgribende omstrukturering bliver et helt nyt logistik-setup, som Scribona-koncernen har investeret 10 millioner kroner i at få på plads.

I stedet for at investere heftigt i egne lagre skal Scribona i stigende grad alliere sig med de store transportfirmaer om at opbevare it-produkterne og samle dem sammen, før de transporteres ud til videresalg eller direkte til store kunder.

Det skal skære omkostningerne helt ind til benet og gøre det muligt for distributøren at tilpasse lageromkostningerne til den faktiske omsætning af produkter.

- Vi vil ikke være dygtige til at køre lastbil. Som langsigtet strategi skal vi ikke længere eje lagre. Vi vil frigøre kapitalen fra lagerapparatet og skabe større fleksibilitet via transportørerne, siger Håkan Kreffe, Scribonas logistik-manager.

Det skal samtidig gøre op med det branche-problem, at hele 40 procent af kundernes ordrer til stadighed er i restordre.

- Det er et faktum, og hvis andre i branchen siger noget andet, lyver de, slår Jens Viggo Rasmussen fast.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Marck Stadel Klaris som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Ahmed Yasin Mohammed Hassan som Data & AI Consultant. Han kommer fra en stilling som selvstændig gennem de seneste 3 år. Han er uddannet cand. merc. i Business Intelligence fra Aarhus Universitet. Nyt job

Ahmed Yasin Mohammed Hassan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

Mia Vang Petersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S