Kæmpe-sikkerhedshul opdaget i masser af splinternye Dell-computere

Masser af Dell-computere er blevet solgt med et fejlbehæftet sikkerhedscertifikat, som gør det muligt ret nemt via Dell-computerne at få adgang til trafik på et hvilket som helst sikkert website.

Artikel top billede

En hel stribe af Dells populære bærbare computere er i de seneste måneder blevet solgt med et fejlbehæftet root-certifikat.

Fejlen betyder, at hackere kan adgang til alle oplysninger om brugerens trafik på alle sikre websites - banker, webmail, indkøb og meget -, hvilket for en dreven hacker gør det muligt at opfange trafik, fjerne krypteringen og dernæst indsætte sig selv som ‘mellem-mand.'

Modellen er en af de klassiske hacker-metoder og kaldes for ‘man-in-the-middle'-angreb.

Læs også: Sådan fjerner du farligt certifikat i Dell-computere.

Certifikatet i Dell-computerne hedder ‘eDellRoot,' og det sidder i Dell-computere, som er blevet solgt siden august.

Dell-brugere har over weekenden fundet certifikatet i blandt andet XPS-, Latitude-, Inspiron- og Precision-modellerne, fremgår det af Reddit.

Kan opsnappe fortrolige oplysninger

Fejlen gør det muligt at opsnappe al trafik mellem en Dell-computer med det pågældende certifikat og ethvert sikkert HTTPS-website - typisk din bank eller lignende.

Webbrowsere og anden software på Dell-maskinerne vil nemlig på grund af certifikatet godkende en lang række sites, som ikke nødvendigvis er sikre. Det betyder, at brugeren ikke kan være sikker på, at et givent website er sikkert, selv om det fremstår som et HTTPS-beskyttet website.

Det kan nemlig ligeså godt være et ínficeret site, som er blevet skubbet ind imellem computeren og det sikre site, men som computeren altså godkender alligevel på grund af det fejlbehæftede certifikat.

Bedre bliver det ikke af, at certifikatet kan anvendes til automatisk at logge ind på forskellige sites på brugerens vegne.

Skulle højne brugervenligheden

Ideen med certifikatet var faktisk at højne kvaliteten i kunde-supporten, oplyser Dell.

Det indeholder nemlig oplysninger om den pågældende computers modeltype, drivere, styresystem, harddisk og lignende, som Dells kundesupport omgående ville kunne aflæse, hvis brugeren skulle henvende sig med spørgsmål.

Et de store problemer med certifikatet er, at det ikke er nemt at fjerne.

For hvis brugeren blot sletter det, er det designet til omgående at re-installere sig selv i forbindelse med den førstkommende genstart af computeren.

Sikkerhedsmanden Robert Graham betegner i denne blog-post fejlen som en ‘drop alt, hvad du har i hænderne og gå i panik'-fejl

Fejlen er stort set magen til den, som Lenovo kom til at installere under Superfish-skandalen i foråret.

Her installerede Superfish-adwaren et lignende CA-certifikat på computeren, hvilket åbnede døren for ‘man-in-the-middle'-angreb.

Du kan tjekke, om din computer er udstyret med det farlige certifikat på dette testsite. Loader siden uden melding om, at der er certifikat-fejl, er det tegn på, at eDellRoot-certifikatet er installeret på din computer. Får du fejlmelding, er certifikatet altså ikke installeret på din computer.

Læs også: Sådan fjerner du farligt certifikat i Dell-computere.

Annonceindlæg fra DE-CIX

At opnå ægte digital suverænitet kræver modstandsdygtig netværkes struktur

Ønsket om digital suverænitet er blevet mere udbredt i løbet af det sidste årti.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job
IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Caroline Harkjær Bach som Business Controller ved netIP's kontor i Thisted. Hun er uddannet med en kandidat i erhvervsøkonomi med speciale i organisation, strategi og ledelse. Nyt job