Dansk it-mand kan score halv milliard kroner på salg af it-firma

Den danske it-investor Michael Moesgaard Andersen kan score op mod en halv milliard kroner på salg af sin ejerandel i Configit

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Den danske it-rigmand Michael Moesgaard Andersen er på udkig efter en køber af en del af it-selskabet Configit, som han købte sig ind i i 2008, skriver Børsen.

Ifølge avisen har Configit hyret den schweiziske investeringsbank UBS til at håndtere et helt eller delvist salg af selskabet.

Configit har kontorer i England, USA, Tyskland, Indien og Kina, og det er da også i udlandet at 95 procent af omsætningen genereres. I Danmark tæller kunderne Lego, Grundfos, Oticon og Danfoss.

Avisen skriver, at selskabet allerede har afvist et tilbud på omkring en halv milliard kroner.

"Der har gennem de seneste par år været mange forespørgsler på Configit, og nu er tiden inde til at få en partner," siger Michael Moesgaard til avisen.

Configits nøgletal viser, at selskabet i 2014 omsatte for godt 25 millioner kroner, samt at det landede et overskud på seks millioner kroner efter skat.

At salgsprisen alligevel ligger på mere end en halv milliard kroner skyldes, at selskabet har haft meget kraftig vækst i de senere år, og at denne vækst ser ud til at fortsætte.

Michael Moesgaard Andersen købte sig ind i Configit i 2008 med nogle af de penge, som han tjente på at sælge CBB til Sonofon i 2004, hvilket du kan læse mere om her.

Configits store gennembrud kom i fjor, da selskabet scorede bilproducenten Jaguar Land Rover som referencekunde.

Den historie kan du læse her: Dansk software-succes: Bilfabrik var tre dage på vores kontor før vi fik ordren.

Configit blev stiftet i 2000 med udgangspunkt i forskningsresultater fra danske universiteter af Henrik Reif Andersen (der i dag er CEO i selskabet), Anders Steen Rasmussen, Jesper Møller, Henrik Hulgaard og Jacob Lichtenberg, der alle kom fra forsker- og undervisningsstillinger på blandt andet DTU og IT-Universitet.

De arbejder alle i selskabet i dag.

Configits software bruges blandt andet til at håndtere variation, når produkter skal masseproduceres. Softwaren følger samtidig produkter fra vugge til grav, det vil sige fra den tidlige designfase gennem produktionsfasen over salgsfasen og til slut i produktets vedligeholdelsesfase.

Et af de områder, hvor selskabets nyudviklede platform for CLM (Configuration Lifecycle Management) bruges, er altså i den fremtidige produktion af Jaguar og Land Rover og faktisk også af Case New-Holland landbrugsmaskiner. Også i forbindelse med salg af en lang række komplekst industrielt udstyr anvendes Configits software ved udarbejdelse af tilbud og order.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job