3G lanceres i Tyskland og Portugal

Verdens største mobilselskab, Vodafone, åbner tirsdag for sit 3G-net i Tyskland og Portugal, og forventningerne er store. Lanceringen sker efter lang tids forberedelse, hvor Vodafone har arbejdet på at tage teknologiens børnesygdomme i opløbet.

Verdens største mobilselskab, britiske Vodafone, kickstarter tirsdag sin europæiske 3G-offensiv i Tyskland og Portugal.

Lanceringen er ifølge selskabet forløberne til en bred 3G-satsning, som senere på året kommer til at dække de fleste af de europæiske lande, hvor Vodafone opererer.

Samsung leverer

Vodafone har i forbindelse med 3G-lanceringen valgt sydkoreanske Samsung som leverandør af selskabets første 3G-telefon.

Det er dog planen, at selskabet i løbet af de kommende måneder vil udvide antallet af 3G-telefoner med modeller fra Sony Ericsson, ligesom selskabet angiveligt forhandler med koreanske LG og japanske Sanyo. Finske Nokia er også i gang med at udvikle en telefon til Vodafone.

3G-lanceringen i Tyskland og Portugal understreger, at Vodafone har tillid til teknologien, som sætter fut datakommunikation på mobile netværk. Selskabets administrerende direktør, Arun Sarin, har gang på gang understreget, at Vodafone kun vil lancere kommercielle 3G-tjenester, når børnesygdomme er kureret.

Tekniske problemer løst

Vodafone mener at have løst en række tekniske problemer, som ellers har tvunget flere 3G-selskaber til at udskyde deres lanceringer.

Det britiske selskab vil tilbyde sine kunder video-telefoni på linie med selskabet 3, der opererer i blandt andet Danmark, ligesom 3G-kunderne kan surfe på internet og udveksle billeder.

Vodafones 3G-net kommer med tiden til at dække omkring en tredjedel af befolkningerne i Tyskland og Portugal. I første omgang vil selskabet dog koncentrere sig om de store byer.

Også tyske T-Mobile og franske Orange planlægger at lancere 3G senere på året, for Oranges vedkommende dog ikke i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S