Vejen banet for stor dansk fiber-fusion

SE og Nyfors er klar til at smelte sammen, og nu mangler kun et sidste skridt på vejen mod skabelsen af en ny stor fiber- og teleleverandør i Danmark.

Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl

Repræsentantskabet hos både Syd Energi (SE) og Nyfors har nu sagt ja til den store fusion af de to selskaber, som blev annonceret tidligere i år.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Dermed mangler nu kun konkurrence-myndighedernes godkendelse af fusionen. 

"85 procent af de fremmødte repræsentantskabs-medlemmer for Nyfors a.m.b.a. sagde mandag eftermiddag 'ja' til fusionen af de to selskaber ved den anden og sidste behandling af fusionsforslaget."

"Vi har arbejdet målrettet hen imod dette, og nu må vi afvente konkurrencemyndighedernes behandling, førend fusionen forhåbentlig er en realitet," udtaler Henning Krabbe, bestyrelsesformand i Nyfors.

SE's repræsentantskab stemte om fusionen allerede i slutningen af november, og her var 90 procent af stemmerne for en fusion med nordjyske Nyfors.

Bestyrelsesformand i SE, Jens Bahne Jørgensen, udtaler i forbindelse med afstemningsresultatet hos Nyfors:

"Med sammenlægningen af vores to selskaber får vi endnu bedre mulighed for, at indtage den ønskede position og sammen kæmpe for udbredelsen af bæredygtig energi og bedre digital kommunikation i hele landet."

Her er planerne

Når (og hvis) fusionen af SE og Nyfors falder på plads, får Danmark en fiber-spiller med en markant størrelse.

Parterne kalder selv det kommende selskab for "et af landets største og mest toneangivende energi- og teleselskaber."

"En fusion vil skabe et andelsselskab, der forener Syddanmark og Nordjylland i et fællesskab mellem 320.000 andelshavere. Dette skal være grundstammen for en endnu stærkere udfordrer på såvel energi- og klima-markederne, som på tv- og bredbåndsmarkederne," skriver SE blandt andet.

Med fusionen er der er blandt andet udsigt til, at fiberudrulingen kan speedes op.

Det er tidligere meldt ud, at det er planen, at fiberudrulningen hos nordjyske Nyfors øges helt op til 95 procent af området over de kommende fem år mod de nuværende cirka 56 procent.

"I den syddanske del af selskabet når fibernettet i dag ud til godt 80 procent, og her vil udrulningen fortsætte til cirka 8.000 husstande årligt," blev det samtidig oplyst i september af SE.

Fusionen betyder også, at Nyfors siger farvel til Bredbånd Nord- og Waoo!-samarbejdet, og Nyfors' fiberkunder vil i stedet få indhold fra Stofa via fiberforbindelser i begyndelsen af 2017.

Så stort bliver selskabet

SE vil samtidig afvikle sine lokationer i Hjørring og Aalborg og i stedet flytte aktiviteter svarende til 100 stillinger til Brønderslev.

"I Brønderslev er det bl.a. planen at samle SE-koncernens udviklingscenter inden for energi og klima, hvor der skal udvikles "smart home"- og "smart grid"-løsninger. SE-koncernen ser store muligheder for at udnytte den samlede nordjyske vidensbase, bl.a. i et samarbejde med Aalborg Universitet," lød det ved annonceringen af fusionen i september.

Samlet set vil det nye andelsselskab beskæftige cirka 1.600 medarbejdere og have ca. 320.000 andelshavere samt ca. 700.000 kunder.

Syd Energi alene leverer i dag el, energi-effektivisering, fiberbredbånd og kabel-tv til over 650.000 kunder.

Konkurrencemyndighederne ventes at være klar med behandlingen af fusionen i slutningen af første kvartal 2016.

Læs også:

Stor dansk fiber-fusion på vej: Vil sætte fart på fiber-udrulningen

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC's net: Kan disse priser kapre kunder

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være,
før det er hurtigt nok

Derfor er bredbånds-teknologi ikke afgørende: Kabelbredbånd er i dag over 80 procents fiber

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Politiets Efterretningstjeneste

    Compliance Manager til PET - Styrk vores IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT på Flådestation Frederikshavn

    Nordjylland

    AL Sydbank

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S