Fra bøvlede papirformulerer, dyre portoudgifter for små politiske partier og en generel langsommelig opstillingsproces til en fuld digital oplevelse med NemID.
Sådan kan Social- og Indenrigsministeriets projekt om vælgererklæringer til nye danske partier opsummeres, inden ministeriet i næste uge efter flere forsinkelser sender det online her.
"Vi har meddelt partierne, at vi idriftsætter det nye system til vælgererklæringer tirsdag den 12. januar," forklarer specialkonsulent og projektleder for det nye vælgererklæringssystem hos ministeriets Valgenhed, Søren Stauning, til Computerworld.
Systemet afløser dermed flere tunge papirgange, da borgerne fremover kan give deres vælgererklæringer via NemID, hvilket flere partier har ventet på, siden beslutningen om at søsætte systemet blev vedtaget i et enigt folketing i oktober 2013.
Det kan du læse mere om her: 100 spritnye danske partier tripper - men NemID-valgsystem er forsinket
Sådan virker systemet
I det kommende system til vælgererklæringer bliver det sådan, at en borger afgiver sin støtte ved hjælp af sin mailadresse til et politisk parti, der ønsker opstilling til folketings- eller Europa-Parlamentsvalg.
Hidtil har folk borgerne skullet afgive navn, CPR-nummer og underskrift til partiet.
I det nye system er der også indført en syv dages såkaldt 'eftertænksomhedsperiode', hvor borgerne blandt andet kan nærstudere partiets politik, inden man giver sin endelig opbakning i form af en vælgerklæring.
Selve linket til vælgererklæringen mailes automatisk efter de syv dage, og så kan borgerne afgive deres vælgererklæring via et link i mailen og deres NemID.
Dermed sparer partierne bunkevis af portoafgifter, mens borgerne slipper for at indscanne fysisk fremsendte dokumenter til vælgererklæringer, hvis de da ikke skal rode med med kuverter og frimærker for at fremsende deres vælgererklæring.
"For partierne er det obligatorisk at benytte den nyudviklede løsning, når de indlæser mailadresserne enten enkeltvis eller ved hjælp af kommaseparerede filer. Borgerne kan stadig afgive vælgererklæringer i papirform," forklarer projektleder Søren Stauning.
Hvis borgeren vælger den analoge vælgererklæring, opgiver han/hun ikke sin mailadresse, men kun sit CPR-nummer til partiet, hvorefter papirerne til vælgererklæringen fremsendes til borgeren via snailmail til den fysiske postkasse.
Forsinket i et år
Således bliver mulighederne for afgivelse af opstillingsstøtte og myndighedernes modtagelse af vælgererklæringer en del mere strømlinet, end vi eksempelvis så ved det seneste folketingsvalg i juni 2015.
Vejen til denne noget mere elegante løsning har dog ikke været helt uden huller, da KMD-systemet til 7,5 millioner for udvikling og fire års drift fra tirsdag den 12. januar har været forsinket i flere omgange.
Først var det forventet, at systemet ville være i luften i begyndelsen af 2015, mens det ved kontraktindgåelsen i i september 2014 lød på, at det var klart i foråret 2015.
Disse målsætninger blev ikke nået, og lanceringsdatoen blev da også justeret flere gange løbet af foråret 2015, inden det altså i næste uge er klar til at stå sin prøve.
"Sidste år vurderede vi simpelthen, at systemet skulle have en højere kvalitet," forklarer Søren Stauning om forsinkelserne.
Betydning for partierne
Udover nemheden for borgerne via vælgererklæring på NemID betyder det nye system også, at partierne næppe skal vente helt så længe som hidtil med at få de ønskede vælgererklæringer i hus.
Partierne skal dog være klar med et vist antal vælgererklæringer, inden der næste gang udskrives valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet.
Bedømt på de seneste valg kræver en partiopstilling til folketings- og Europa-Parlamentsvalg henholdsvis cirka 20.000 og omkring 70.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget.
Herefter vil et valg til eksempelvis Folketinget i helt runde tal kræve godt 80.000 stemmer nede i landets gymnastiksale for opnåelse af de nødvendige fire mandater, inden et parti kan bestille flyttevogn til Christiansborg.
Et valg ved brug af NemID til det reelle folketingsvalg er dog ikke lige på tegnebrættet, da et omdiskuteret pilotprojekt i 2013 aldrig blev søsat blandt andet af hensyn til valgsikkerheden.
Sådan stemmer Computerworld-læserne i dag
Valgforsker: Ingen politiske partier kan vinde vælgere på Facebook
