Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

På et nyligt møde i den amerikanske online-reklamesammenslutning var der drøje ord til et adblocker-selskab, som forgæves havde forsøgt at tilmelde sig eventet.

Artikel top billede

For 20 år siden omsatte online-reklamer for godt en milliard kroner i USA.

I dag er den totale reklameomsætning i USA oppe på små 350 milliarder kroner, hvoraf online-markedet anses for at blive det største og overhale selv de mange tv-indslag ude i de amerikanske stuer engang i år.

Derfor er der ikke noget at sige til, at man klynger sig meget tæt til at holde denne forretning i luften, ligesom det er tilfældet for direktør Randall Rothenburg fra online-reklamesammenslutningen Interactive Advertising Bureau (IAB).

På sit årlige møde i denne uge takkede IAB-direktøren for mange milliarder dollar, som online-reklameindustrien har hevet hjem igennem de seneste 20 år.

Og så havde han en hilsen til de folk, der benytter adblockers, som gør det muligt for at slippe for at se reklamer i en browser:

"I alle avancerede samfund i verden har reklamer været en central årsag til at sikre frihed og diversitet i udtryk og i økonomiske handlinger," sagde Randall Rothenburg med slet skjult hentydning til avisernes krise ovenpå de faldende annonceindtægter i det seneste årti.

Herefter trak Randall Rothenburg en rød tråd fra reklamer og over til presse- og ytringsfriheden, som altså anses for at være i fare med adblockere.

"Og det er derfor, jeg hader adblock-profitmagere," lød det i Randall Rothenburgs tale, som du kan læse på IAB's hjemmeside.

Skurken ikke inviteret

At Randall Rothenburg havde håbet på, at hans ord skulle ramme folkene bag adblocker-tjenester, ville nok være at tage munden fuld.

Læs også: Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

For han havde selv sørget for, at de ikke var til stede i New York, hvor onlinereklambranchens årsmøde fandt sted.

"Et kommercielt tysk selskab kaldet AdBlock-Plus klagede igen og igen i digi-sfæren over, at IAB havde aflyst deres invitation til denne konference. Men dette er endnu en af mange løgne, som de rutinemæssigt prøver at fortælle omverdenen," sagde Randall Rothenburg og fortsatte:

"Vi har slet ikke inviteret dem til denne event i første omgang. De prøvede ellers at registrere sig online, men da vi fandt ud af det, så aflyste vi bestillingen og gav dem pengene tilbage. Hvorfor? Fordi de stjæler fra mediehuse og undergraver pressefriheden."

Udover denne svada fik Randall Rothenburg også kaldt adblocker-selskaberne for 'uetiske', 'umoralsk' og 'løgnagtige'.

Også i Danmark har tonen været hård mod adblockers, som du kan læse mere om her: Derfor er ad-blocking ulovligt

Tidligere har det israelske adblocker-selskab Shine svaret igen på IAB's skrappe retorik ved at få mobilselskaber til at blokere for mobil-reklamer.

Efterfølgende indrykkede Shine en annonce i den trykte udgave af Financial Times med et billede af den legendariske bokser Muhammed Ali stående over sin knock-outede modstander Sonny Liston.

Billedet blev ledsaget af ordene:

"IAB vidste, at vi kunne blokere. Nu ved de også, at vi kan slå hårdt."

Læs også: 
Telegigant: Vi kan stoppe irriterende online-reklamer på netværks-niveau

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

Christian Kamper Garst

Enterprise Rent-A-Car

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S