Alcatel har brændt en milliard af i Danmark

De trecifrede milliontab fortsætter for Alcatel Danmark, som på tre år har brændt en milliard kroner af. Langt størstedelen af tabet stammer fra afskrivninger på søkabel-forretningen, hvor Alcatel nu helt dropper et af sine skibe. Omvendt godt går det for datterselskabet RFS, der scorer millioner på mobilantenner.

Med et underskud på 352 millioner kroner sidste år fortsætter den økonomiske nedtur for den franske teleproducent Alcatels danske datterselskab, der på bare tre år har tabt en milliard kroner.

Underskuddet skyldes hovedsagelig nedskrivninger i søkabelforretningen Alcatel Submarine Networks Marine, der er hårdt ramt af, at bunden gik ud af telemarkedet og dermed også behovet for at få lagt telekabler ud i verdenshavene.

Søkabelforretningen fik isoleret set et underskud på 361 millioner kroner sidste år på grund af nedskrivninger af goodwill og skibe, hvoraf Alcatel har valgt helt at droppe et af skibene og nedskrive værdien til nul kroner.

I det nye år har selskabet dog indledt forhandlinger om at sælge skibet.

Hvis der ses bort fra nedskrivninger og særlige poster fik søkabelforretningen et driftsoverskud på 46 millioner kroner.

Skibsværft konkurs

Alcatel røg allerede i 2002 ind i en konflikt med et skibsværft i Kroatien om ombygning af skibet Kraka. Alcatel opsagde kontrakten, og det førte til, at selskaberne lagde sag an mod hinanden.

Alcatel Danmark A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning62,594,8
Resultat af primær drift (EBIT)-18,1-25,4
Resultat før skat -18,0-25,4
Resultat-351,7-241,2
Egenkapital-235,1116,6
Antal ansatte i moderselskabet4272
Nu er det kroatiske skibsværft gået konkurs, og Alcatel har derfor ikke regnet hverken skibets værdi eller eventuelle erstatninger med i regnskabet.

Med det seneste underskud var egenkapitalen i Alcatel Danmark ved årsskiftet negativ med 235 millioner kroner, men de franske ejere har udstedt en 12-måneders-garanti for, at de nok skal træde til med penge.

Nedgang i telebranchen

Alcatels forretning med at sælge løsninger til tele- og datakommunikation går også skidt i Danmark. Omsætningen faldt sidste år med 34 procent til 63 millioner kroner, mens driftsunderskuddet blev på 18 millioner kroner.

- Det er ikke tilfredsstillende, og vi havde forventet et højere salg. Men det skyldes det generelle klima i telebranchen, siger Lennart Frøik Petersen, daglig leder Alcatel herhjemme.

Til gengæld gik det rigtigt godt for datterselskabet RFS Danmark, det tidligere Celwave, der udvikler, producerer og sælger antenner til mobilnetværk. Selskabet omsatte for 266 millioner kroner og fik på bundlinjen et plus på 27 millioner kroner.

Med sidste års underskud håber Alcatel, at de store milliontab er slut, og at salgsnedturen vendes til optur.

- Vi har en forventning om, at vi i 2004 kan vende tilbage til niveauet i 2002, men vi forventer hverken de store underskud eller overskud, siger Lennart Frøik Petersen.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events | København

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec