Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

Postvæsenet bliver i øjeblikket misbrugt i den ene spambølge efter den anden. "Vi forsøger at bekæmpe problemerne," lyder det fra posten, men det er en kamp op ad bakke, fortæller sikkerhedsforsker.

Artikel top billede

Her er et eksempel på spam.

Posten er en af de virksomheder, der ofte står for skud og uretmæssigt benyttes som afsender på spammails.

Etatens troværdighed i den danske befolkning betyder, at en mail afsendt med portens logo og navn oftere vil lokke ganske almindelige danskere til at åbne beskeden og måske endda klikke på det indlejrede link.

Den seneste omgang spam, der bruger posten som afsender, er blevet sprøjtet ud så sent som torsdag 18. februar.

Klikkede du på linket i den forsendelse, vil alt indholdet på din maskine blive taget som gidsel af ransomwaren kendt som Cryptolocker.

Ofret skal lokkes til at klikke på et link, der flytter trafik til en kompromitteret webside. Herfra tilbydes den skadelige pakke i dette eksempel:

Filnavn: POSTDANMARK_Pakkeboksen.exe
MD5: d001140871946e1536af8543ef071dfb
Størrelse: 549,929 bytes

Og du kan ikke forvente, at dit antivirusprogram fanger problemerne.

I dette eksempel var det to ud af 54 testede antivirusprogrammer, der slog alarm, fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS i en advarsel.

På billederne til højre kan de se eksempler på henholdsvis spam og en godsindet udsendelse.

Det er dog ikke kun posten, der udnyttes i denne form for phishing.

Læs andre eksempler her: Falsk Netflix-mail i omløb i Danmark: Forsøger at fuppe brugerne med smart fidus

Og her: To danske firmaer misbrugt i massive phishing-bølger - her rammer de

"Vi bliver udnyttet"

Postvæsnet erkender da også, at der er problemer.

"Vores navn bliver med mellemrum udnyttet i forbindelse med udsendelse af spam," fortæller Christian Dahl Svendsen fra kommunikationsafdelingen i Postnord, Danmark.

"Det kommer ofte i bølger."

Når virksomheden står som afsender, så henvender kunderne sig for at klage eller stille spørgsmål.

"Vi har en del kundehenvendelser, der spørger om det virkelig er os, der har udsendt beskederne, hvilket naturligvis ikke er tilfældet," fortæller han.

Hvordan tackler I den situation?

"Vi samarbejder naturligvis med politiet, der bekæmper kriminalitet i Danmark. Desuden forsøger vi at oplyse og informere vores brugere blandt andet via vores kundeservice, webside og via sociale medier som Twitter og Facebook."

Herman Petersson, der er it-chef i Postnords danske afdeling supplerer:

"Vi har ikke de store handlemuligheder, når vores navn og virksomhed bliver misbrugt på denne måde. Lukninger af eksempelvis domæner, der bruges i spam-kampagner, sker via politiet i de enkelte lande og i EU-regi. Det lokale arbejde handler om information til vores kunder," siger han, og fortæller samtidig, at man har en løbende og tæt dialog med politiets cybercrime-enheder i Danmark og Sverige.

Vi har også spurgt politiet om, hvad der bliver gjort, når der indløber en henvendelse af denne type. Det har dog ikke været muligt at få et svar i dag, men vi følger op, når svaret kommer.

Ingen nøglefærdig løsning

Og der er faktisk ikke så at gøre for Postnord, fortæller lektor på DIKU, Ken Friis Larsen, der har speciale i privacy og datasikkerhed.

"Der er ikke en nøglefærdig løsning, der kan forhindre, at man bliver udnyttet i forbindelse med spam," fortæller han.

"Firmaerne vil jo også gerne vise deres logoer og identitet frem, hvilket naturligvis kan kopieres. Der findes nogle tekniske tiltag, der kan anvendes, men de er enkle at snyde, eksempelvis ved at ændre lidt på stavemåden," forklarer han.

En vurdering som sikkerhedsekspert Peter Kruse er enig i.

"Det er svært at gardere sig mod denne form for spam. Man kan forsøge, at være hurtig og få lukket spam-domænerne ned, når der er sendt mail ud for på den måde at begrænse skaden," fortæller han til Computerworld.

Det gode råd, der skal guide dig uden om spam og ondsindet koder, er, at du skal være på vagt overfor indholdet i din digitale postkasse.

Ligeledes skal du ikke klikke på indlejrede links, men webbesøge siden ved at skrive adressen ind i din browsers adressefelt.

Ligeledes sender seriøse virksomheder/banker/myndigheder aldrig uopfordrede mails til kunderne, der indeholder links til en webside. 

Læs også:
Falsk Netflix-mail i omløb i Danmark: Forsøger at fuppe brugerne med smart fidus

To danske firmaer misbrugt i massive phishing-bølger - her rammer de

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S