TDC-teknikere nedlægger arbejdet

Op mod 300 TDC-teknikere nedlagde mandag arbejdet, fordi ledelsen i et notat lægger op til, at de skal arbejde 10 til 12 procent ekstra hver dag. De strejkende er sure, fordi TDC netop har fyret 1.650 medarbejdere på grund af for lidt arbejde.

Mellem 250 og 300 teknikere hos TDC i København nedlagde mandag morgen arbejdet, oplyser Radioavisen.

Teknikerne nedlagde arbejdet, fordi teleselskabets ledelse i et internt notat peger på, at den enkelte tekniker skal arbejde mellem 10 og 12 procent mere hver dag.

- Det er uacceptabelt, da TDC netop har afskediget 1.650 medarbejdere på grund af for lidt arbejde, siger teknikernes fællestillidsmand, Ole Rosschou, til Radioavisen.

Strejken betyder, at teleselskabets kunder ikke får repareret eller installeret telefoner, mens teknikerne forsat vil udføre livsvigtige reparationer hos for eksempel læger og på sygehuse.

Teknikerne mødes tirsdag morgen for at diskutere, om strejken skal fortsætte.

TDC meddelte i maj sidste år, at selskabet ville fyre 1.650 medarbejdere inden for et år for at spare 300 millioner kroner i lønomkostninger om året.

I februar i år fortalte administrerende direktør Henning Dyremose så, at yderligere 500 stillinger skal nedlægges, inden året er omme. Det betyder, at TDC fra 2002 til udgangen af 2004 samlet skærer 2.600 ansatte væk.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec