Amazon-boss om nordisk ekspansion: "Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark"

Cloud-giganten Amazon har gang i omfattende investering i det nordiske marked. Her fortæller chef for Amazon Web Services i Norden, Darren Mowry, om planerne.

Artikel top billede

Darren Mowry er chef for Amazon Web Services i Norden og i Baltikum. Billeder: Amazon.

Danmark og Norden er i stigende grad på sigtekornet hos cloud-giganten Amazon, der for 10 år siden debuterede med Amazon Web Services og siden har været massiv succes med cloud-løsningerne.

"Vi har arbejdet i Norden og haft kunder her i et pænt stykke tid uden at have medarbejdere her fysisk. For halvandet års tid siden fik jeg så mulighed for at forlade USA og at flytte mig selv og min familie til Sverige," fortæller chef for Amazon Web Services i Norden og Baltikum, Darren Mowry, til Computerworld.

Han har siden da haft til opgave at opbygge Amazon Web Services' tilstedeværelse i Norden.

"Siden har vi gjort signifikante fremskridt. Vi har åbnet to kontorer - et stort et i Stockholm og et i Helsinki," fortæller Darren Mowry.

På rundtur i Danmark

Amerikaneren har base i Stockholm, men har efterhånden også fået et ganske godt kendskab til Danmark.

"Jeg bruger det meste af min tid rundt omkring i Norden. Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark, ligesom jeg også bruger tid i Helsinki og i Oslo."

"Vi fortsætter med at kigge på nøglemarkeder som eksempelvis København for at identificere, hvad vores kunder har brug for, og hvad en lokal tilstedeværelse i eksempelvis København vil betyde for vores lokale kunder," siger Amazon-chefen.

"Så vi har åbnet to kontorer og hyret en masse folk til forskellige roller. Det er både Salg og Business Development, men også til det, vi kalder en Solutions Architecture-organisation. Det er folk, der er har erfaring med at implementere AWS til forskellige workloads og brugsscenarier."

"Vi har også investeret i personale til professionel service og support for at sikre, at vi har lokale folk," forklarer Darren Mowry.

Den nordiske chef for Amazon Web Services afslører samtidig, at selskabet slet ikke har afsluttet rekrutteringsprocessen.

"Jeg er meget stolt over det team, vi har fået opbygget, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det aggressivt over det kommende år."

Derfor er det nødvendigt med lokale kontorer

Mens Amazon er en af de helt tunge cloud-spillere globalt, har selskabet traditionelt være mere US-fokuseret end eksempelvis Microsoft, der har placeret mange afdelinger rundt omkring i verden.

Det har dog ændret sig. 

"For 10 år siden leverede vi services ud fra en 100 procents self service-model." fortæller Darren Mowry og forklarer, at der er flere grunde til, at Amazon har ændret strategi på det område:

Blandt andet byder AWS i dag på langt flere og mere avancerede services - fra storage og data
warehousing til virtuelle desktoppe og migrerings-services til databaser.

"Så kunderne fortalte os, at de havde brug for mere assistance, og at vi ikke længere blot kunne lade kunderne klare tingene selv. Det er derfor, at det er vigtigt, at vi har lokale ressourcer eksempelvis her i Norden."

Bygger datacentre i Europa

Samtidig har Amazon i de senere år haft travlt med at bygge europæiske datacentre i ved Frankfurt i Tyskland og i Irland.

"Vi anskuer vores globale infrastruktur ud fra konteksten regioner. Vi har 12 regioner rundt omkring i verden."

"Fra et europæisk perspektiv har vi i øjeblikket to regioner - den ene er i Irland, den anden i Tyskland."

"Især i EU har vores kunder sagt, at de vil sikre sig, at de vil være sikre på, at de data, de placerer i et datacenter i EU, forbliver der," lyder forklaringen fra Darren Mowry.

Holder kortene tæt til kroppen

Hvor mange folk har Amazon Web Services i Norden?

"Jeg sætter pris på spørgsmålet, men vi taler desværre ikke åbent om størrelsen af organisationerne."

"Jeg kan dog fortælle, at de fleste investeringer i Norden i øjeblikket ikke går til salgs- og marketingfolk. Vi er en teknisk orienteret virksomhed, og vi tror på, at vores kunder får meget mere værdi ud af teknisk assistance end af en masse folk i salgsprocessen."

"Så vi har en masse fokus på at hyre talentfulde, tekniske folk. Det er en meget vigtig del af måden, vi vokser på," lyder det fra Darren Mowry.

Han afslører samtidig, hvad han blandt andet bliver målt på som chef for Amazon Web Services i Norden.

"Det er udvidelse. Vi skal sikre, at vi har folk og ressourcer i denne del af verden og der, hvor vores kunder har brug for os. Den vækst-tilstand vil fortsætte mindst i tre til fem år, så der finder en masse ansættelser sted i denne del af verden."

Har I konkrete planer om at etablere et kontor i København?

"Nej, jeg har ikke nogen plan, som jeg kan annoncere. Men jeg kan sige, at når vi vælger at åbne kontorer og bygge nye datacentre, så er det 100 procent med udgangspunkt i, om kunderne i den region kræver det."

"Jeg bruger det meste af min tid på at mødes med virksomhederne og spørge dem, hvad de har brug for - og hvor vi skal være til stede."

"Det smukke ved det her er, at vi stadig er ved at bygge det op, så kunderne kan rent faktisk sætte deres fingeraftryk."

Læs også:

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Digitaliseringsstyrelsen

    Vil du sætte dit præg på videreudviklingen af MitID?

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job