Computerworld modtager et væld af pressemeddelelser hver dag, men en gang imellem er der en af dem, som stikker ud.
En af dem handler om, hvordan en gruppe forskere på Aalborg Universitet (AAU) skyder flæskestege med en katapult, for at teste droners farlighed.
Hvad foregår der her?
Lektor Anders la Cour-Harbo er leder af AAU's dronelab, så naturligvis ringede vi til ham, for at høre, hvad i alverden det handler om.
I har lagt nogle videoer op på Youtube, hvor I katapulterer propeller ind i en forsvarsløs flæskesteg. Hvad har I så fundet ud af?
"Indtil videre har vi ikke fundet ud af så meget, for de videoer viser bare nogle test af katapulten. Man kan sige, at vi købte en flæskesteg i Føtex og spændte den fast, og vi kan konkludere, at det ser drabeligt ud, når den bliver ramt af en propel."
Men der er selvfølgelig mening i galskaben, fortæller Anders la Cour-Harbo. For de indledende øvelser handlede blot om at teste lyssætning og sikkerhedsprocedurer. Det rigtige arbejde skal nemlig først til at begynde.
"Det, der skal komme ud af det, er, at vi kan sige, "hvis vi har en drone af en given størrelse og propel, og den rammer en person her eller her, får man den slags skader." Den viden kan så bruges i lovgivning, til sikkerhedsregler og standardisering til sikker udformning af droner."
Hårde fakta skal hjælpe lovgiverne
For hele ideen med dronekatapulten er at producere videnskabelig dokumentation for, hvilke skader en løbsk drone kan forårsage.
Som landet ligger, er der nemlig langt mellem de faktuelle informationer på det område. Det er et stort handicap for både droneindustrien, som gerne vil have udvidet rammerne for brug af droner, og for lovgiverne, som ikke har et troværdigt datasæt at lovgive ud fra.
"Der er meget divergerende holdninger til hvad, der sker, hvis man bliver ramt af en drone, og de er baseret på anekdoter. Så det er ikke anvendeligt til lovgivning. Derfor tænkte vi, at det her kan løse det problem."
Der er behov for lægehjælp
Løsningen inkluderer både lægelig bistand og CT-scanninger af det beskudte grisekød, forklarer lektoren.
"Når vi udfører de egentlige test, skal vi have en læge, måske en retsmediciner, til at giver os anvisninger, så vi gør det rigtigt. Lægen skal så vurdere skaderne bagefter."
For det er ikke nok at konkludere, at det ser farligt ud, når der stikker en propel ud mellem sværene på flæskestegen. Der er behov for en nærmere analyse af de specifikke skader, hvis projektet skal føre til sikrere droner og videnskabeligt funderet lovgivning.
"Højhastighedsoptagelserne viser jo en del. Men der er jo forskel på, om du kommer til at bløde, og om en skade er livstruende. Derfor har vi brug for en lægefaglig vurdering af de skader, som eksempelvis en propel giver."
Den lægefaglige vurdering skal hjælpes på vej af en trykmåler bag det beskudte grisekød og af CT-scanninger, som skal give et detaljeret overblik over skaderne.
Både industri og glade amatører er velkomne
Anders la Cour-Harbo ser i det hele taget rigeligt med muligheder for projektet. Blandt andet kan det hjælpe med at teste idéer, så udviklere ikke spilder tid på kommende dødssejlere.
"En del af det er, at vi gerne vil lave vores egne forsøg. Hvis det viser sig umuligt at lave en sikker karbon-propel, er der ikke grund til at folk arbejder på det. Men vi kan også teste, om folks udkast fungerer godt. Hvis folk har en god idé, kan vi overveje at lave forsøg, der undersøger den."
Hvis du sidder med et knaldgodt droneforsøg i maven, men ikke har din egen katapult, er der altså mulighed for at få hjælp på AAU. Men det kan være, at du skal trække et nummer i køen. For der er allerede flere droneproducenter, som har vist interesse for projektet.
Læs også: Her er de nye regler for at flyve med drone: Krav om kørekort og nummerplader
