Debat: Kernen i en digital tjeneste er, at brugeren skal lave alt arbejdet selv.
Du behøver eksempelvis ikke en bankassistent, når du skal hæve penge eller en postmedarbejder, når der betales regninger.
I takt med at de digitale tjenester sender det arbejdende menneske ud i kulden, vil denne type job, der kendetegner middelklassen, forsvinde og give et helt nyt og hidtil uset pres på arbejdsmarkedet.
Denne transformation er noget af essensen i den forskning som dr. Carsten Sørensen, der er lektor på The London School of Economics and Political Science, bruges sin tid på.
"De digitale tjenester vil smadre middelklassen, for det er altid middelklassen, der betaler. Se bare på USA, hvor der allerede er startet et oprør fra netop bunden og middelklassen, der nu vælger Trump som præsidentkandidat. Jeg har prædiket om det oprør i masser af år, og nu er det rent faktisk på vej," sagde han provokerende til de hundredvis af it-folk, der var med på Computerworlds og Berlingskes fælles Beyond Data 2016-konference i den forgange uge.
Folk, der alle beskæftiger sig med at udvikle disse nye digitale tjenester.
Han gav masser af konkrete eksempler, eksempelvis den overflødiggørelse som hesten oplevede efter, at motoren blev opfundet.
"Digitaliseringen af musik er et andet eksempel. Den har betydet at lp'en bliver overflødig, pladespillerproducenterne bliver overflødige og de fysiske butikker ikke kan overleve. I London har mange service-fag oplevet lønnedgange på op til 50 procent i de sidste fem år," sagde han.
"Vi skal finde på noget andet at lave, for de digitale tjenester vil stjæle middelklassens jobs."
Læs også: Har teknologi virkelig gjort dig til et lykkeligere og gladere menneske?
Du arbejder gratis
Han pegede på, at forskellen mellem en vare og en tjeneste er grundlaget for, at de digitale tjenester ændrer vores arbejdsmarked og vores verden.
Når du har købt en vare, så er handlen overstået, og du står som ejer af det par sko, som du har købt.
Med en digital tjeneste er det helt anderledes: Der opstår en navlestreng mellem tjenesteudbyderen og kunden.
"Den gode digitale tjeneste er bygget på at brugeren stiller sin arbejdskraft helt gratis til rådighed," sagde Carsten Sørensen, med henvisning til onlinebanken.
I de tidlige it-dage var det computerens opgave at standardiserer manuelle processer.
"Noget, der gjorde IBM til en kæmpe virksomhed."
Mens it i dag handler om at engagere brugerne, så arbejdsopgaver kan spares væk.
Den digitale platform er nutidens plastik. Den kan formes til hvad som helst, og alle gør det på sin egen måde, hvilket betyder, at ingen har overblikket over udviklingen.
"Ingen ved, hvor vi bevæger os hen. Sådan er det."
Der kan tjenes penge
Der kan selvfølgelig tjenes penge på at designe og udvikle tjenester, men det er kun en lille gruppe, der får glæde af det.
Retorisk spørger Carsten Sørensen ud i salen:
"Kan man leve af at bygge disse tjenester?"
Og han svarer selv på spørgsmålet:
"Få, ja. De fleste, nej. Det er en udbredt misforståelse, at det er let at tjene penge på digitale tjenester. Den eneste måde er at opnå et monopol, der er globalt. Tænk eksempelvis på Apple, der får folk til at udvikle apps helt gratis, og så tjener penge på at sælge dem til brugerne. Apple tjener masser af penge, mens det kun er ganske få udviklere, der kan leve af det."
Og disse monopoler vil blive globale på grund af internettet, hvilket igen medfører, at det kun er ganske, ganske få spillere, der vil vinde.
Opfind noget nyt eller flyt på landet
Økonomen fra London peger i sin charmerende og ganske provokerende keynote på to veje, som man kan gå.
"Du kan enten opfinde noget nyt og designe tjenester eller flytte ud på landet og forsørge dig selv.
"Computeren er ved at skubbe mennesket ud af arbejdsmarkedet på sammen måde som i eksemplet med hesten. De digitale løsninger handler om at erstatte arbejdskraft med automatisering og brugeraktivitet."
Og hans pointe er, at alle brancher bliver ramt.
"Om ganske få år vil vi have computere, der vil kigge på det menneskelige arbejde og tænke: Hvor langsomt går det lige?"
En situation han ser for sig i allerede denne og den næste generation.
"Faktisk er jeg slet ikke afvisende overfor en borgerløn, fordi det kan blive en nødvendighed, når der ikke er arbejde til folk. Men hvem siger også, at vi skal have et arbejde?" lyder det fra den danske økonom med base i London.
Læs også:
Har teknologi virkelig gjort dig til et lykkeligere og gladere menneske?
Her er eksperternes råd: Sådan kan du tjene penge på dine data
