Dansk erhvervsliv kritiserer Danmarks nye offentlige digitaliserings-strategi for at være for uambitiøs og mangle konkrete mål - i modsætning til den forrige it-strategi, der havde langt flere klare målsætninger: Eksempelvis at 80 procent af al kommunikation mellem borgere og det offentlige skulle foregå digitalt.
Du kan læse mere om kritikken her: Kritik: Danmarks nye it-strategi er uambitiøs og mangler klare mål
Det oplagte spørgsmål er: Hvordan kan vi i 2020 finde ud af, om planen er lykkedes eller ej, hvis den strategi ikke har klare målsætninger?
Digitaliseringsstrategien mangler ganske rigtigt konkrete mål, erkender Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen.
Men det er der klare grunde til.
"Vi skal forberede os til den fremtid, som ingen kender," siger Lars Frelle-Petersen-
"Vi opfatter strategien som meget ambitiøs med alt det, vi skal nå. Jo længere vi når frem, jo mere præcis og konkret bliver vi også omkring målsætningerne på alle områder. Det er et helt bevidst valg," siger Lars Frelle-Petersen om de manglende måltal.
"Mange ting omkring lovændringer og forsøg på sundhedsområdet er svære at sige noget nagelfast om lige nu, så vi opstiller konkrete mål, når vi bliver klogere. Med strategien har vi udstukket retningen, som de konkrete mål vil komme løbende," siger Lars Frelle-Petersen.
Afløser maskinerne de ansatte?
Computerworld ønsker også at vide, om digitaliseringen med alle sine lovede effektivitetsgevinster vil koste offentlige arbejdspladser, som vi eksempelvis har set hos Skat.
Efter digitaliseringen for alvor har snurret hos Skat i 15 års tid, har it-udstyret betydet nedlæggelse af tusindvis af arbejdspladser.
Denne tendens ser man også hos en it-gigant som IBM, der med indførelse af kunstig intelligens og cloud computing vinker farvel til medarbejdere i hobevis.
Hvis digitaliseringen giver mindre bureaukrati i den offentlige sektor, hvad skal bureaukraterne så lave?
"Der skal igangsættes 33 initiativer, og når det sker, vil de underliggende business cases også blive lagt," forklarer Lars Frelle-Petersen.
Men hvis digitalisering er lig forandring i arbejdsgange med mere automatisering, taler vi så hundredvis eller tusindvis af jobs i hele den offentlige sektor, som maskinerne kan overtage?
"Det er klart, at vi ikke skal have medarbejdere, hvis deres opgave kan løses mere effektivt - eksempelvis hvis der skal sendes færre breve. Du får mig dog ikke til at sige noget om, hvor mange afskedigelser, der potentielt kunne komme på tale," siger Lars Frelle-Petersen til Computerworld.
"Vi kommer til at gøre tingene anderledes, ligesom vi ser andre steder på arbejdsmarkedet. Vi kan eksempelvis se, at der kommer færre banker på grund af digitalisering. Arbejdsmarkedet forandrer sig, og det gør den offentlige sektor også."
Hvad er 'god brugervenlighed'?
I skriver flere steder i strategien, at der skal være 'god brugervenlighed'. Hvad betyder det helt konkret? Redesign af hjemmesider? Udvikling af apps? Tiltag under motorhjelmen?
"Vi skal være fælles om god brugervenlighed. Selvbetjeningsløsningerne til borgerne og virksomhederne skal være ensartet, uden de dog nødvendigvis har de samme knapper og menuer. Vi fastsætter målene for god brugervenlighed løbende, og de skal naturligvis være højere end i dag," siger Lars Frelle-Petersen.
Lars Frelle-Petersen tilføjer senere, at den offentlige sektor løbende måler brugervenligheden.
"Den er faktisk bedre end sit rygte," siger han.
Ifølge ham har det offentlige lyttet til kritik om, at der er for mange indtastsnings-cifre i NemID på mobiltelefonen, og man derfor har valgt at fjerne to tal fra folks NemID-indtastning. Ligesom mindre organisationer til næste år kan benytte deres eget NemID frem for erhvervs-versionen.
Læs også: NemID dropper to cifre i afgangskoden
Smartere deling af relevante af borger- og virksomhedsdata mellem myndighederne bliver også fremhævet af Lars Frelle-Petersen som et eksempel på god brugervenlighed med færre indtastninger fra borgernes og virksomhedernes side.
Loven skal ændres
Dette kræver så datadeling mellem myndighederne på kryds og tværs, hvilket igen skal balanceres med, at borgerne og virksomhederne ifølge strategien får adgang til flere relevante data om dem selv fra staten, regionerne og kommunerne.
Der lægges på den måde op til flere lovændringer, så digitaliseringen bliver rammet ordentligt ind, uden at de juridiske papirtigre fra den analoge tid spænder ben for den digitale virkelighed.
Er strategien så reelt elastik i metermål?
"Nej, vi bliver langt mere målbare med tiden," siger Lars Frelle-Petersen.
Læs også:
Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på
Kritik: Danmarks nye it-strategi for blød og mangler klare mål
Efter flere års hårdt arbejde: Så mange danskere er nu med på digital post
