Artikel top billede

Google-bøde større end Danmarks samlede EU-bidrag: Denne særlige EU-pengekasse lander pengene i

Googles mulige bøde på 22 milliarder kroner til EU for fremhævelse af egne services i sin altdominerende søgemaskine er en dråbe i havet i det store EU-regnskab. Alligevel bliver bøden markant større end det nettobeløb, som Danmark betaler til EU.

It-giganten Google står ifølge kilder tæt på EU til at skulle betale en rekordstor bøde på 22 milliarder kroner for misbrug af selskabets søgemaskine til at promovere egne rejse- og shoppingservices.

Det beløb er markant større end det beløb, som Danmark årligt betaler til EU-kasserne fratrukket de støttekroner, som vi får igen fra den europæiske union.

I EU-budgettet fremgår det, at hvis EU med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) i spidsen rent faktisk får vredet milliarderne ud af søgegiganten, ryger pengene i den EU-kasse, der hedder 'andre indtægter'.

"Det er ikke muligt at pin-pointe, hvad pengene fra bøder præcist bliver brugt på," fortæller Folketingets EU-oplysning til Computerworld.

EU-oplysningen henviser i stedet til EU's store, samlede budget, hvor du kan se, hvordan indtægter og udgifter hænger sammen i EU-samarbejdet.

Læs også: Avis: EU på vej med største bøde nogensinde til Google: Skal betale 22 milliarder kroner for misbrug

Lille bøde i det store regnskab

I budgettet kan man se, at der udover bøder fra it-giganter som Google, Intel og Microsoft også indgår en hel række andre indkomster i EU's budgetpost ved navn 'andre indtægter.'

For her havner blandt andet også renteindtægter, morarenter, beskatning af EU-ansatte og bidrag fra lande uden for EU-cirklen, der betaler for at deltage i EU's programmer.

Budgetposten 'andre indtægter' med bøder og renter udgør dog kun en lille del af EU's samlede årlige budget på omkring 1.079 milliarder kroner.

De største indtægter til EU kommer nemlig fra afgifter, told og momsbidraget fra medlemslandene og det såkaldte bruttonationalindkomst-bidrag.

Bidraget fra bruttonationalindkomsten (BNI-bidrag) bliver betalt af EU-medlemslandene og er populært sagt hele budgettets balancestang, som får budget til at gå op.

Google betaler mere end Danmark

Danmark betaler i alt knap 21 milliarder kroner til EU's kasser, hvilket vil sige en smule mindre end Googles måske-kommende bøde.

Til gengæld modtager vort lille kongerige så også omkring 17 milliarder EU-kroner i blandt andet landbrugsstøtte.

Derimod kan Google se frem til endnu et EU-hug omkring selskabets bundling af Android med blandt andet Google-søgemaskinen.

Det kan du læse mere om her:
EU åbner stor Android-sag mod Google




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere