Valtech taber 20 millioner på DSB-projekt

Fransk-ejede Valtech har på to år tabt 20 millioner kroner i Danmark på grund af et fiasko-projekt for DSB. Sidste år fik internetkonsulenthuset et underskud på 22,7 millioner kroner i Danmark. Det franske moderselskab har derfor tilført 20 millioner kroner.

Det har kostet omkring 20 millioner kroner for fransk-ejede Valtech, at et fastpris-projekt for DSB er løbet af sporet, skriver Børsen.

Aftalen om projektet blev indgået i 2001 og har bidraget til, at internetkonsulenthuset har brændt mere end 100 millioner kroner af siden 2000.

Sidste år blev det til et underskud på 22,7 millioner kroner, og den danske forretning haltede i fjerde kvartal efter kollegaerne i blandt andet Tyskland og Sverige, som oplevede stor fremgang.

Utilfredsstillende resultat
- Vi er kommet ud af 2003 med et meget utilfredsstillende resultat, men det negative driftsresultat skyldes i langt overvejende grad et enkelt fastpris-projekt, som vi ikke har kunnet fakturere en eneste time på, men som har kostet os meget arbejde, siger Lars Bladt, administrerende direktør for Valtech Danmark, til Børsen.

Omsætningen faldt ifølge Børsen i 2003 med mere end en tredjedel til 51,9 millioner kroner, selv om Valtech i løbet af året overtog selskabet Notes House med en omsætning på over 10 millioner kroner.

Internetkonsulenthuset blev stiftet under navnet Ahead, og Jens Heimburger solgte i 2000 forretningen til franske Valtech for en milliard kroner i aktier. Han er i dag medlem af direktionen for det franske moderselskab.

Netop det franske moderselskab måtte på grund af sidste års underskud træde til med en kapitalforhøjelse på 20 millioner kroner til det danske selskab.

Efter et positivt første kvartal satses der på overskud i 2004 for Valtechs danske forretning, der har 50 ansatte.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job