Ransomware-offer bukker under for presset og betaler løsesum: Hvad ville du gøre?

Ransomware-angrebene buldrer løs i øjeblikket. Et universitet i Canada har netop betalt over 100.000 kroner i løsesum for at få adgang til de krypterede data. Hvad er din holdning til at betale løsesum?

Artikel top billede

Hvad end du gør, så må du aldrig betale løsesum.

Sådan har mantraet hos sikkerhedseksperterne lydt igen og igen i de senere år, mens ransomware har udviklet sig til tidens måske største it-sikkerhedstrussel.

Men betaling af løsesum er netop, hvad et stort canadisk universitet har valgt at gøre.

University of Calgary har over 30.000 studerende og flere tusinde undervisere og forskere.

I det seneste stykke tid har universitet dog været ramt af massive it-problemer på grund af ransomware, og det har fået universitetet til at vælge at betale løsesum til de kriminelle.

Valgte at betale løsesum

20.000 canadiske dollars, omkring 103.000 danske kroner, er nu er overført til ransomware-bagmændene.

"Som det er blevet kommunikeret i de seneste 10 dage, blev University of Calgary ramt af et cyberangreb, der påvirkede dets systemer," skriver universitetet i en orientering.

"Vores it-organisations ekspertise gjorde det muligt for universitetet at isolere effekterne af angrebet og gøre signifikante fremskridt mod en gendannelse af de ramte dele af vores systemer," lyder det fra universitetet, der blandt andet kan meddele, at emailen nu igen fungerer for medarbejderne.

"Som en del af indsatsen i forhold til disse systemer har universitet betalt en løsesum på i alt 20.000 canadiske dollars CDN, som der var krav om som en del af dette ransomware-angreb."

Læs også: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Universitet oplyser ikke nærmere detaljer om, hvilken form for ransomware, der har været tale om. Det fremgår dog, at angrebet umiddelbart har spillet på de gængse fremgangsmåder fra de kriminelles side.

"Et ransomware-angreb involverer, at en ukendt cyber-angriber låser eller krypterer computere eller netværk, indtil der bliver betalt en løsesum, og når den bliver det, kommer nøglerne eller metoderne til dekryptering," forklarer universitetet fra Canada.

Så mange danske virksomheder bliver ramt

Mens de fleste it-folk naturligvis føler med ransomware-ofrene, har udmeldingen i denne sag, hvor der er betalt løsesum, allerede skabt debat mange steder rundt omkring på nettet.

Det er nemlig netop dette resultat, som de it-kriminelle ønsker at opnå - og det er et klokkeklart bevis på, at deres aktiviteter betaler sig.

Læs også: Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det - og sådan beskytter du dig

University of Calgary forholder sig i orienteringen ikke til den problemstilling, men skriver blot, at sagen nu efterforskes nærmere af eksperter, og at angrebet også er meldt til politiet - hvorfor der ikke vil blive frigivet flere detaljer.

Det fremgår dog, at løsesummen i sig selv ikke har løst alle problemerne med et snuptag.

"Selve processen med dekryptering er tidskrævende og skal udføres med forsigtighed. Det er vigtigt at understrege, at dekrypterings-nøgler ikke automatisk gendanner alle systemer eller garanterer gendannelse af data."

"En hel del arbejde kræves stadig af it-afdelingen for at sikre, at alle ramte systemer fungerer igen, og denne proces vil tage tid," forklares det. 

Læs også: Dansk kommune ramt af ransomware-angreb - fik løst problemet på en smart og enkel måde

Der findes ikke offentlig statistik på, hvor mange ransomware-ofre, der vælger at betale den krævede løsesum.

Selvom det af principielle årsager altid bliver frarådet, kan vi dog nok godt gå ud fra, at de it-kriminelle må kunne tjene penge på ransomware-angrebene med det aktivitetsniveau, der er i disse år.

For nylig viste en dansk undersøgelse fra KMD, at 41 procent af de mellemstore og store danske virksomheder har været ramt af ransomware inden for det seneste år. Læs mere om det her.

Vil du betale løsesum?

Computerworld kunne godt tænke sig at vide, hvad holdningen til at betale løsesum ved ransomware-angreb er blandt danske it-professionelle.

Deltag derfor meget gerne i nedenstående - anonyme - afstemning:

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

    Christian Pedersen

    emagine Consulting A/S

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension