KMD opgiver at overholde leveringsfrist: Fremtids-planer for 21 store it-systemer truet

KMD har opgivet at overholde den lovede leveringsfrist for to store kommunale it-systemer. Forsinkelserne kan i sidste ende få tidsplanen for kommunernes opgør med KMD's monopolsystemer til at skride. Kommunerne er nu gået i forhandling med KMD.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommunernes store plan om at udskifte en række såkaldte monopolsystemer fra KMD er her kort før målstregen løbet ind i problemer, som kan få hele tidsplanen for udbud, udvikling og udrulning af tilsammen 21 it-systemer til at skride.

Du kan læse mere om udskiftningen af de 21 systemer her: Kommuner indgår historisk aftale med KMD: It for milliarder i udbud.

KMD har selv budt på - og vundet - en række ordrer om at bygge en række af systemerne.

Men ifølge det kommunalt ejede udbudsselskab Kombit har KMD for nylig meddelt, at "afgørende dele" af en stribe fælleskommunale såkaldte "støttesystemer" plus et helt nyt system til administration af sygedagpenge bliver mindst tre måneder forsinket.

Kombit har derfor meddelt landets 98 kommuner, at man for tiden ikke er stand til at udarbejde en opdateret tidsplan for bruddet på KMDs kommunale it-monopol.

Ifølge de seneste planer fra Kombit skulle de nævnte støttesystemer være meldt klar til levering allerede 1. juli, mens sygedagpengesystemet skal stå klar til nytår.

Det er indtil videre uklart, om forsinkelserne hos KMD får betydning for om andre leverandører kan gøre deres arbejde med at bygge de nye kommunale it-systemer færdigt til tiden.

Læs mere om bruddet på KMD's kommunale it-monopol her: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slået det første hul i KMD's monopol

Hos Kombit erkender kommunikationschef Mikkel Tang Hedegaard dog, at forsinkelserne kan få den konsekvens.

"Vi må forholde os til, at vi har fået udmeldt denne her forsinkelse, der som udgangspunkt vil påvirke den hovedtidsplan, som vi arbejder med. Det har vi en dialog med KMD om lige i øjeblikket," siger Mikkel Tang Hedegaard til Computerworld.

"Vi er i dialog"

Han ønsker dog ikke at gå i detaljer med præcis, hvad det er, der har skabt forsinkelserne hos KMD eller hvordan det vil påvirke andre leverandørers arbejde.

"Vi er i dialog med de øvrige leverandører, men det er ikke noget, vi har en afklaring på lige nu. Lige nu forholder vi os til den forsinkelse på tre måneder som er meldt ud fra KMD," siger han.

Lappeløsninger på vej

Får forsinkelsen konsekvenser for KMD i form af bod?

"Det er ikke det, vi kigger ned i lige nu. Vores primære fokus er at bore det her problem ud, så vi kan komme på plan igen," siger Mikkel Tang Hedegaard.

Lappeløsninger

Også formanden for de kommunale it-chefer, Henrik Brix, fra Favrskov kommune frygter, at især forsinkelsen af de såkaldte støttesystemer, vil få planerne om at bryde KMD's monopol til at skride.

"Det er klart, at når KMD er forsinket med at levere støttesystemer, så kan det nemt få betydning for de samlede tidsplan," siger Henrik Brix.

Han peger på, at det kan blive nødvendigt at lave en række midlertidige lappeløsninger, som kan gøre det muligt for kommunernes nye it-systemer at tale sammen indtil KMD er klar med deres del af arbejdet.

Computerworld har bedt KMD om et svar på, hvad der har udløst forsinkelserne, men selskabet har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

I stedet har vicepresident i KMD, Morten Binderup, sendt en skriftlig kommentar, hvor han bekræfter, at dele af de fælleskommunale støttesystemer og det nye sygedagpengesystem bliver forsinket med omkring tre måneder.

"Det er et stort og komplekst program med mange delopgaver, som skal lykkes, for at nå i mål. De gamle løsninger skal udfases, nye løsninger skal bygges, en ny fælles kommunalarkitektur skal implementeres og en stor implementering i 98 kommuner skal koordineres," lyder i kommentaren fra Morten Binderup, som fortsætter:

"Det er ikke usædvanligt, at projekter af en sådan størrelse og kompleksitet kan blive ramt af forsinkelser, men vi skal være de første til at beklage, at det rammer vores leverance. KMD er i en god og konstruktiv dialog med Kombit om projektet, og vi ser meget frem til at levere de sidste dele af KMD's leverancer på Støttesystemer og Kommunernes Sygedagpengesystem," slutter han.

Læs også:
Ny Kombit-direktør: At bryde KMD's monopol er min vigtigste opgave

Banker KMD af banen på monopolsystem: EG får kommunal kæmpe-ordre

Dansk it-darling skal bygge ny stor kommunal it-løsning

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    KMD A/S

    Senior Solution Architect

    Københavnsområdet

    Akademikernes A-kasse

    AI Product Owner

    Københavnsområdet

    Økonomistyrelsen

    Processtærk it-profil til Statens BI

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    SAP Senior Consultant (Procurement to Pay)

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision