Sony satser på spil til danske kvinder

Kvinder og piger skal sikre vækst for Sonys spilkonsol, Playstation 2, der står i næsten hver ottende danske hjem. Sony satser på at udvide målgruppen med et nyt spilkoncept, hvor mikrofoner erstatter spilcontrollere, og hvor der gives point for at synge rent.

Et nyt spilkoncept fra Sony med navnet Singstar skal bringe spilkonsollen Playstation 2 fra drengeværelset og ind i dagligstuen, hvor målgruppen i langt højere grad er kvinder og piger.

- Det er klart, at hvis vi vil op og konkurrere med de helt store underholdningsplatforme som musik og film, så er vi nødt til at få fat i en meget bredere målgruppe og begge køn, siger Allan Hansen, direktør for Nordisk Film Interactive.

Nordisk Film har ansvaret for Playstation i Danmark, hvor der indtil videre er solgt omkring 300.000 Playstation 2-konsoller. På verdensplan er der langet 70 millioner PS2-konsoller over disken.

Avanceret karaoke

Det nye produkt, Singstar, kommer på gaden i Danmark onsdag og er i princippet et avanceret karaokesystem, som styres ved hjælp af mikrofoner. Det analyserer spillernes sangtalent ud fra, hvor godt de rammer de rigtige toner, og om timingen er i orden.

- Vi skal prøve at få fat i nogle forbrugere, som vi ikke tidligere har haft som kunder i Danmark, fortæller Allan Hansen.

Singstar bliver fulgt op af en af de største Playstation-kampagner i Danmark nogensinde, hvilket skal overbevise danskerne om, at spil ikke kun er for teenage-fyre og voksne drenge.

Første skridt i den kamp blev taget, da produktet Eyetoy sidste år blev lanceret. Eyetoy er et lille kamera, som gør det muligt at styre spillet med kropsbevægelser og samtidig lader spilleren se sig selv på skærmen.

Håber på dansk succes

Eyetoy er solgt i 30.000 eksemplarer i Danmark, og Allan Hansen håber på samme succes for Singstar, der i første omgang kommer med kendte sange og videoer fra kunstnere som George Michael og Avril Lavigne. Til jul er det planen, at der skal komme en lokal version med danske kunstnere.

- Vi tror, at vi kan nå de samme salgstal som Eyetoy med den første version. Til jul kan det blive rigtig, rigtig stort, når vi kommer med den lokale version, siger Allan Hansen.

Han lægger op til, at Sony senere kan komme med fokuserede versioner som børnemelodi grand prix eller dansktoppen.

- Vores målsætning er, at vi gerne vil gøre Playstation 2 dobbelt så stort, som det er i dag. Vi kan næsten ikke få en større del af kagen, så vi bliver nødt til at gøre kagen større, siger Allan Hansen.

Fitness-kamera på vej

Med Singstar kan der sluttes op til otte mikrofoner til en enkelt Playstation 2, så otte personer kan dyste om at synge mest rent. Ved at kombinere det med Eyetoy-kameraet kan en spiller se sig selv optræde på skærmen.

Spillet kan også bruges til at bygge en sangkarriere op, så det på den måde minder om en traditionel spiludfordring.

Singstar bliver senere fulgt af en række nye Eyetoy-produkter, som tillader ejeren af en Playstation 2 at bruge den til at dyrke fitness eller som videotelefon.

- Man skal tænke radikalt anderledes i forhold til de traditionelle spilgenrer, hvor der er våben i hvert andet spil, og hvor bare det at bruge en controller kan være en barriere for nogle spillere, mener Allan Hansen.

Herhjemme er Nordisk Film Interactive aktiv på mere end en front for at lokke nye målgrupper til at spille.

Efter succesen med IO Interactive købte Nordisk Film i januar over halvdelen af den danske spiludvikler Pinkfloor, der udvikler interaktive spil og underholdning for teenagepiger. Her bliver den største satsning netop et spil til Playstation 2 rettet mod piger.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos