Regeringens plan: Smid 650.000 kroner i en opstartsvirksomhed og træk 90.000 fra i skat: Vil det gavne it-branchen?

Regeringen vil give kæmpe skatterabat til investorer, der vil skyde penge ind i opstartsvirksomheder. "Der er enormt gode erfaringer med denne type fradrag," lyder det fra it-iværksætter.

Artikel top billede

Selv små opstarts-virksomheder kan i dag blive kastet ud i global konkurrence i et meget tidligt stadie.

Derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at de kan få tilført kapital til nye vækstinitiativer.

Det fortæller Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i DVCA, der er en dansk interesseorganisation for venturekapitalfonde og business angels.

Han ser derfor særdeles positiv på det såkaldte investorfradrag, der er inkluderet i den 2025-plan som regeringen fremlagde tirsdag.

90.000 kroner i skatterabat

I den form som regeringen foreslår, vil fradraget betyder, at investorer i dag kan skyde op til 650.000 kroner ind i en opstartsvirksomhed og til gengæld få 90.000 kroner i skatterabat.

"Det er et faktum, at mange danske virksomheder har problemer med at skaffe risikovillig kapital. Her er et investorfradrag et af de værktøjer, der har stor effekt for især små iværksættere, der befinder sig i de helt tidlige stadier, hvor risikoen er meget høj," siger han til Computerworld.

Læs også: Danske it-iværksættere henter 150 millioner i investor-kapital: "Sådan skaffede vi pengene"

Et fradrag som dette har stået højt på interesseorganisationens ønskeseddel gennem de seneste knap fem år.

Det skyldes ikke mindst, at man i både Storbritannien og Sverige har haft gode erfaringer med lignende fradrag, forklarer han.

"I Storbritannien har fradraget haft den effekt, at der er blevet pumpet op mod 12 milliarder pund ud i britiske iværksættervirksomheder, og det er en del af forklaringen på, at der i Storbritannien i dag er dobbelt så mange vækstiværksættere per indbygger sammenlignet med Danmark," siger han.

Regeringens udspil omfatter dog udelukkende personlige indkomster.

Men for at få den optimale effekt appellerer DVCA til at kapitalindkomster og indkomster i holdingselskaber også bliver omfattet af investorfradraget.

Læs også: Den danske it-branche om Lars Løkkes vækstudspil: Derfor går det slet ikke hurtigt nok
Den danske iværksætter Jeppe Rindom, der er administrerende direktør og medstifter af opstartsvirksomheden Pleo hilser ligeledes initiativet velkommen.

Ligesom Jannick Nytoft havde han gerne set en endnu mere ambitiøs udgave af investeringsfradraget.

"Men når jeg alligevel er positiv er det, fordi der er enormt gode erfaringer med denne type fradrag fra Storbritannien, der vel nok har det mest velfungerende iværksættermiljø i Europa," siger han.

I en verden, hvor det ikke unormalt at iværksætter-virksomheder får tilført både to- og tre-cifrede millionbeløb lyder et fradrag på maksimalt 650.000 kroner umiddelbart ikke af meget.

"Grænsen på 650.000 betyder, at vi hos Pleo er kommet ud over det stadie, hvor det er relevant for os," siger han og tilføjer:

"Men jeg tror til gengæld, at fradraget kommer til at gøre det lettere at hente kapital for de iværksættere, der lige har fået ideen og skal ud og hente deres første finansering."

Kan gøre investeringer til middelklassefænomen

Jeppe Rindom påpeger ligeledes, at netop fordi initiativet er henvendt til personlige indkomster, kan det betyde, at vi i fremtiden vil se flere investeringer fra privatpersoner - og ikke bare fra profesionelle investorer.

"Det er min forhåbning, at investeringer i opstartsvirksomheder kan bliver et middelklassefænomen. Det kan både betyde en spredning i den velstandsskabelse, der sker i iværksættermiljøet, men det kan også betyde, at de gode iværksætterhistorier kan blive et samtaleemne om middagsbordet i de danske familier - og på den måde kan det være med til at stimulere iværksætteriet," siger han.

Læs også:
21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: "En del investorer har allerede taget kontakt"

Derfor kan it-virksomheder uden omsætning være milliarder af kroner værd

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S