Apple lukker kritisk sikkerhedshul

Apple har udsendt en sikkerhedsopdatering, som lukker de ekstremt kritiske sikkerhedshuller, der i sidste uge blev afsløret i styresystemet Mac OS X. Apple hævder, at der ikke nåede at ske nogen skade.

Apple Computer har udsendt en sikkerhedsopdatering, som lukker de ekstremt kritiske sikkerhedshuller i selskabets Mac OS X-styresystem, der blev opdaget i sidste uge.

De to sårbarheder har begge forbindelse til visningen af hjælpefiler i Mac OS X.

Sikkerhedshullerne kan udnyttes til at placere og afvikle ondsindede programmer på Mac-computeren, hvis brugeren lokkes til at besøge et særligt websted.

Det danske sikkerhedsfirma Secunia har klassificeret hullerne - som gør Mac OS X sårbart med både Internet Explorer og Apples egen Safari-browser - som "ekstremt kritiske".

Kendt problemet længe
Angiveligt blev Apple gjort opmærksom på problemet allerede i februar uden at gøre noget ved det, ligesom selskabet tidligere er blevet kritiseret af flere sikkerhedsfirmaer for at tage for let på sikkerheden.

Det har fået Apple - som ellers er kendt for aldrig at omtale sikkerhedsproblemet, som traditionelt løses i al stilhed - til at tage bladet fra munden.

- Apple tager sikkerheden meget alvorligt, og vi arbejder meget hurtigt for omgående at tage os af sikkerhedsproblemer, i takt med at de dukker op. I dette tilfælde blev problemet faktisk løst, inden der opstod et reelt problem for kunderne, siger marketingchef Philip Schiller.

Han peger på, at intet styresystem er helt sikkert, men at Mac OS X's Unix-baserede arkitektur efter hans opfattelse indtil videre har vist sig langt bedre end de fleste andre operativsystemer.

Sårbarhederne findes i Safari 1.2.1 og Internet Explorer 5.2 og gør det muligt at placere fjendtlig kode på en brugers computer.

Ifølge danske Secunia har den bedste måde at beskytte sig på at undgå at besøge ukendte websteder og surfe på internettet, mens man er logget på med administrator-rettigheder.

Relevant link

Apples sikkerhedsopdatering

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S