Barsk besked til pc-producenterne: Lav jeres forretninger om - eller forlad markedet helt

De ringe salgstal og den vedvarende krise på pc-markedet bør få pc-producenterne til at gentænke deres forretninger eller ganske enkelt forlade markedet.

Artikel top billede

Pc-markedet er skrumpet mange år i træk efterhånden.

Det er sket i takt med, at tablets og smartphones har taget over i forbrugernes hjem, og mens pc'ernes levetid er steget markant. 

Når der endelig er nogle pc-produkter, der rent faktisk sælger godt, er det typisk 2-i-1-maskinerne, der kombinerer tablet-oplevelsen med pc-oplevelsen - og det kan så eksempelvis være en Surface, som Microsoft selv står bag. 

Den vedvarende krise på det mere traditionelle pc-marked bør derfor også få producenterne til enten at give deres forretninger et gennemgribende eftersyn eller ligefrem forlade markedet.

Sådan lyder det barske budskab fra rådgivningsfirmaet Gartner i en ny markedsanalyse.

"Pc-leverandørernes ledere står med et svært valg og skal vælge imellem en hovedreparation af deres virksomheder eller at forlade markedet i 2020," skriver Gartner.

Læs også: Dramatisk nedtur for pc-giganterne - men Apple skiller sig ud med Mac-salget

"Hvis de beslutter at blive, skal de hurtigt finde ud af, hvilke ændringer, der skal foretages eller hvilke alternativer, der skal satses på på et overmættet pc-markedet."

Har svært ved at tjene penge

Gartner bygger udmeldingen på det faktum, at de fem største producenter på markedet, der står for samlet 76 procent af pc-salget, har svært ved at omsætte salget til positive resultater på bundlinjen.

"Den pc-forretningsmodel, vi traditionelt har kendt, er gået i stykker," lyder konklusionen fra Gartner.

Tvunget til at tænke i nye baner

"Mens dette ikke betyder, at det er forbi med pc-markedet, så vil den installerede pc-base fortsætte med at skrumpe over de næste fem år, og det vil fortsætte med at udhule pc-leverandørernes omsætning og profit," skriver Gartner.

Gartner bringer selv nogle af de mulige overlevelsesstrategier på banen.

De spænder lige fra, at man både indfører nye produkter og nye forretningsmodeller til, at man eksempelvis kan holde fast i de produkter, man har - men tænke i nye forretningsmodeller.

"Nogle leverandører har måske behov for en helt ny forretnings- og produkt-strategi for at få ændret på deres situation."

"Pc-leverandørerne er nødt til at identificere deres kernekompetencer, evaluere interne ressourcer og tage fat på en eller flere alternative forretnings- og produktinnovationsmodeller for at blive i eller forlade pc-markedet."

Læs også:

Dramatisk nedtur for pc-giganterne - men Apple skiller sig ud med Mac-salget

Forbrugerne knuselsker denne computer: 2-i-1-maskinen viser vejen frem

Trods historisk krise på pc-markedet: Danskerne købte en million nye maskiner i 2015

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S