Dansk cyber-politichef: "Uden Europol risikerer Danmark at blive slaraffenland for it-kriminelle"

Interview: Hvis ikke Danmark får en folkeafstemning og tilslutning om Europol-samarbejdet inden få måneder, kan vi blive et fluepapir for it-kriminelle. Læs her, hvordan det danske cyberforsvar bliver svækket uden Europol.

Artikel top billede

(Foto: Jakob Kjøller / Jakob Kjøller)

Sorte skyer trækker sig sammen over it-sikkerheden i danske firmaer, offentlige myndigheder og godtfolk hjemme i stuerne, hvis den danske tråd brister til det europæiske politisamarbejde Europol.

For efter sidste års nej ved folkeafstemningen om de danske retsforbehold, er der på den politiske front meldinger om, at Danmark må sige farvel til Europol.

Med mindre der kommer en overraskende kovending fra EU inden jul, er alternativet en ny, snarlig folkeafstemning om netop indtrædelse i politisamarbejdet. Hvorvidt den folkeafstemning kommer, er et politisk stormvejr under opsejling.

Hvis der ikke sker "noget", er vi ude af det europæiske politisamarbejde i maj 2017.

På den baggrund har Computerworld spurgt chefen for landets Nationale Cyber Crime Center (NC3), Kim Aarenstrup, om konsekvenserne på cyberområdet, hvis Danmark forlader Europol-samarbejdet.

"Hvis vi ryger ud af Europol-samarbejdet, vil vi være sat flere år tilbage. Samtidig risikerer Danmark at blive slaraffenland for it-kriminelle, når det rygtes, at vi herhjemme ikke deler viden og data med de andre lande på samme niveau som tidligere," forklarer Kim Aarenstrup til Computerworld.

Bliver sværere at fange falske direktører

At det er en reel trussel at ryge ud af Europol, kan ikke længere komme bag på nogen.

EU-Kommisssionens vicepræsident Frans Timmermanns har for nyligt forklaret dansk TV2, at Danmark ikke kommer med ind i Europol-samarbejdet via en parallelaftale.

Den virkelighed er regeringens justitsminister Søren Pind (V) ved at gøre klar til.

I et internt brev til rigspolitichef Jens Henrik Højberg skriver ministeren ifølge Berlingske Tidende, at vi må tage de nødvendige skridt til en situation, hvor "Danmark er tvunget ud af Europol".
Derfor må Kim Aarenstrup hos NC3 også arbejde med det efterhånden ganske sandsynlige scenario, at Danmark ryger ud af Europol uden en folkeafstemning med forventet tilslutning til EU-politi-samarbejdet ved stemmeurnerne.

"I terror- og cyberefterforskning er det helt afgørende med internationale samarbejder, og en udtrædelse af Europol vil være en væsentlig forringelse af vores arbejde," konstaterer NC3-chefen.

Han peger på, at eksempelvis bekæmpelsen af den cyberkriminelle disciplin CEO-fraud - eller på dansk 'direktør-svindel' - med social engineering som et af hovedværktøjerne, kan blive særdeles vingeskudt, hvis Danmark ikke er med i det internationale politi-samarbejde.

"I CEO-fraud er der på verdensplan milliardtab, og vi ser en hastig stigning på fænomenet i Danmark. Hvis vi ikke kan dele data, viden og efterforske med de andre europæiske lande, kan vi få meget svært ved at opklare sager omkring CEO-fraud," bedyrer han.

Går ikke i stå opad bakke

I den mere optimistiske ende af skalaen fastslår Kim Aarenstrup også, at Danmark på ingen måder vil gå i stå med terror- og cyberkriminalitetsbekæmpelsen.

Han beskriver situationen som 'ulykkelig' uden at ville svinge sig op til 'katastrofe', hvis/når Danmark skulle træde ud af Europol - for øvrigt sammen med Storbritannien efter landets Brexit-afstemning i sommers.

"Vi kender jo de andre politiorganisationer, som vi kan ringe og maile til. Men det bliver mere efterforskning i enkeltstående sager, frem for det nuværende samarbejde med eksempelvis data- og vidensdeling," forklarer Kim Aarenstrup.

Danmark går uden Europol desuden glip af blandt andet den øjeblikkelige varslingstjeneste i Europols systemer, når der er lyssky, grænseoverskridende elementer på spil i et af medlemslandene.

Også Europols gennemarbejdede og harmoniserede juridiske apparat, teknologiske værktøjer og uddannelse kan Danmark miste efter den 1. maj til næste år.

Kim Aarenstrup nævner desuden, at Danmark i det seneste år er begyndt at markere sig som et af de førende lande i EU, når det kommer til bekæmpelse af cyberkriminaliet.

Den status er vi så godt som sikre på at miste med en lukket Europol-dør.

"Det bliver jo noget nemmere at cyberangribe Danmark og slippe af sted med det end at angribe de lande, der er med i Europol, som kan samarbejde om efterforskningen," siger Kim Aarenstrup.

"Vi vil dog herhjemme selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for fortsat at være blandt de bedste nationer om at bekæmpe it-kriminalitet i de kommende år, uanset om vi er med i Europol eller ej," runder han af.

Læs også:
Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Sikkerhed | Aarhus C

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S