Flere millioner til softwareselskabet Videlity

Investorerne må skyde yderligere millioner i den danske softwareudvikler Videlity Software efter et underskud på næsten 11 millioner kroner sidste år. Videlity har siden 2000 brændt mere end 70 millioner kroner af, men ser nu lyst på fremtiden for sin software til at styre varer fra underleverandører.

Investorerne fortsætter med at skyde millioner af kroner i det danske softwareselskab Videlity, der alene sidste år fik et underskud på knap 11 millioner kroner.

Videlity får i år tilført yderligere 8,5 millioner kroner, efter at selskabet på tre år har brugt mere end 70 millioner af investorernes kroner.

Hovedparten af kapitalen gik til en fejlslagen satsning på et operativsystem til e-handel, som i 2002 blev droppet.

Nu har Videlity i stedet store forventninger til sin nye software, der integrerer forretningssystemerne med styring af varestrømmene fra underleverandører (Supply Chain Collaboration).

- På nuværende tidspunkt er vi markedsleder i Skandinavien, og det er et område, som, analytikerne forventer, bliver et af de største inden for de kommende fem til ti år. Det er altid utilfredsstillende, når man taber penge. Omvendt kan man sige, at vi har foretaget en kraftig investering i 2003, siger administrerende direktør Nis Juhl Lorenzen.

International satsning

Han har siden januar 2002 stået i spidsen for udviklingen af selskabets nye produkt, men bliver i næste uge erstattet på posten af James van Hauen, der kommer fra IBM og skal stå i spidsen for Videlitys internationale ekspansion.

Videlity A/S Årsregnskab
Millioner kroner20032002
Omsætning--
Resultat af primær drift (EBIT)-10,6-20,8
Resultat før skat -10,7-20,7
Resultat-10,7-20,7
Egenkapital0,10,4
Antal ansatte1322
Målet er, at omsætningen i år skal tredobles til omkring 10 millioner, mens det ifølge Nis Juhl Lorenzen er mindre væsentligt, om der kommer plus på bundlinjen.

- Overskud er ikke første prioritet for os. Det væsentligste er at få størst mulig markedsandel i den periode, hvor det er billigst muligt at opnå, fortæller Nis Juhl Lorenzen.

Selskabets produkt, Videlity Supply Chain Connector, skal gøre det lettere for virksomheder at automatisere logistikken i forhold til eksterne partnere og datterselskaber.

Flere investeringer

Efter en investering på omkring 20 millioner kroner i selve produktet ligger fokus nu på at få det solgt, og Videlity er ifølge Nis Juhl Lorenzen ved at lægge sidste hånd på en international markedsføringsaftale med et af de allerstørste selskaber på området. Han vil derfor ikke afvise, at der kan blive brug for yderligere penge.

- Det afhænger af den fremtidige strategi, og det kommer helt an på, hvordan det kommer til at gå internationalt. Hvis vi får stor succes, kan man sagtens forestille sig, at der skal bruges yderlige kapital, siger Nis Juhl Lorenzen.

Når han i næste uge stopper som direktør, skyldes det også strid med bestyrelsen om selskabets fremtidige strategi. Det nærmeste, han kommer på en forklaring, er, at det drejer sig om prissætningspolitik og forholdet mellem direkte salg og partnerstrategi.

Videlity har haft en række pilotkunder under udviklingen af selskabets produkt, og cirka 15 internationale virksomheder anvender det i den daglige drift. Prisen går fra 50.000 i kvartalet, hvis virksomheden vil leje produktet, til flere millioner kroner, hvis en større virksomhed vil købe det.

Blandt Videlitys investorer er Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Dansk Erhvervsinvestering.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Teknisk IT-projektleder, der skaber fremdrift i PET

    Københavnsområdet

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    IT-arkitekt til CPR – vær med til at sikre og udvikle et af Danmarks mest centrale registre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S