Danske myndigheder sjusker med it-sikkerheden: Har ikke styr på deres it-leverandører

Der er hård kritik til en række prominente myndigheder i ny rapport fra Rigsrevisionen om deres håndtering af it-sikkerheden.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

'Utilfredsstillende,' 'bekymrende' og 'uklart.'

Sådan lyder nogle af ordene i ny rapport om en række store offentlige myndigheders håndtering af it-sikkerheden hos deres it-leverandører i en ny rapport fra Rigsrevisionen.

De fem myndigheder - Rigspolitiet, Skat, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen samt Søfartsstyrelsen - har alle outsourcet større dele af deres it til eksterne leverandører.

Det er dog stadig myndighederne selv, der har ansvaret for at håndtere it-sikkerheden, og derfor skal de ifølge Rigsrevisionen udarbejde risiko-vurderinger og lignende med henblik på forsvarlig styring af it-sikkerheden.

Og det går ikke særligt godt, er konklusionen i undersøgelsen, hvor Rigsrevisionen har kigget nærmere på håndteringen af i alt seks it-systemer, nemlig Det Centrale Pasregister (Politiet), TastSelv Borger og Nyt TastSelv Erhverv (Skat), Det fælles datagrundlag (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), NemID (Digitaliseringsstyrelsen) samt Skibsregisteret (Søfartsstyrelsen).

Kun Rigspolitiet lever op til kravene

Rigspolitiet er den eneste myndighed af de fem undersøgte, der har udarbejdet 'tilstrækkelige risikovurderinger for de undersøgte it-systemer," hedder det.

De øvrige myndigheder har nemlig kun foretaget overfladiske vurderinger, der ikke omfatter alle dele af systemerne, hedder det.

"Endvidere begrunder myndighederne i deres risikovurderinger ikke deres fravalg i forhold til adgangsstyring og logning i it-infrastrukturen," lyder kritikken.

Det betyder, at de ikke dokumenterer deres overvejelser om, hvorvidt det er nødvendigt eller ej med adgangsstyring og logning, og det er alvorligt, da det betyder, at beslutningerne kan være blevet træffet på usagligt grundlag.

Hertil kommer, at Rigsrevisionen mener, at de pågældende myndigheders krav til leverandørerne er enten for upræcise eller decideret mangelfulde.

Det betyder, at der er risiko for, at it-leverandørerne kan lande ordrerne selv om de slet ikke er it-sikkerhedsmæssige rustede til det.

I rapporten peger flere af de pågældende myndigheder på, at deres leverandører er ISO 27001-certificerede, hvilket efter myndighedernes opfattelse betyder, at de har it-sikkerheden og de nødvendige procedurer på plads.

Her understreger Rigsrevisionen imidlertid, at ISO 27001-certifikatet tager udgangspunkt i leverandørernes risikovurderinger og ikke i myndighedernes.

"Det er derfor vigtigt, at myndighederne stiller krav om revisorerklæringer og adgang til at foretage kontrol af it-sikkerheden hos leverandøren. Det er ligeledes vigtigt, at myndighederne løbende følger på på it-sikkerheden," hedder det.

Rigsrevisionen påviser desuden, at kun Rigspolitiet har forlangt oplysninger fra leverandørerne om, hvor længe leverandørerne gemmer log-filer i systemerne.

Læs hele rapporten fra Rigsrevisionen her: Beretning om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører.

Læs også:

Bliv klar til EU's nye persondataforordning: Disse konkrete ting bør du sætte i gang allerede nu

Syv praktiske råd om EU's persondata-regler: Sådan kommer din virksomhed helt i mål

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Immeo

    Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

    Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S