Forbrugerrådet om nye roamingregler: Politikerne må gribe ind, hvis regningen sendes videre til forbrugerne

Der er ikke sammenhæng mellem roamingpriserne og den reelle pris, lyder det fra Forbrugerrådet.

Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

I yderste konsekvens kan danske og europæiske politikere blive tvunget til at gribe ind og sikre en minimumsstandard for teleabonnementer, hvis EU's nye roamingregler fører til dårligere forhold for forbrugerne

Den melding kommer fra den Forbrugerrådet Tænk som en reaktion på, at den danske telebranche har advaret mod, at forbrugerne kan risikere at blive mødt af meldingen 'No Service', når de til næste sommer forsøger at bruge deres smartphones i udlandet.

Læs mere: Dansk telebranche advarer efter EU-møde: I fremtiden kan roaming-muligheden blive helt fjernet fra danske mobilabonnementer

EU's roaming regler skulle ellers sikre, at de europæiske telekunder ville være sikret samme vilkår som derhjemme, når de tager mobilen med på ferie.

Men EU's ministerråd har lagt op til, at det skal koste knap 75 kroner per gigabyte, når de europæiske teleselskab skal låne data fra hinandens netværk.

Abonnementer kan blive solgt uden roaming

Et prisniveau der ifølge den danske telebranchen kan betyde, at mange mobilabonnementer i fremtiden vil blive solgt helt uden mulighed for roaming. 

Bliver det tilfældet, bør det ifølge Maritn Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk betyde, at politikerne kommer på banen og sikrer en minimumsstandard for kundernes teleabonnementer.

"Jeg opfatter denne type tiltag som en kunstig barriere, og hvis vi kommer til at opleve den slags fra telebranchen, så kan konsekvensen blive, at politikerne må gribe ind," siger Martin Salamon til Computerworld.

Hvad er det for en indgriben, som du ønsker at se fra politikerne?

"Nu synes jeg først, at vi skal se, om det overhovedet er noget, der har gang på jorden. Men akkurat som vi forventer, at et mobilabonnement kan bruges over hele Danmark, så bør vi i fremtiden også kunne forvente, at det kan bruges i hele EU."

"Derfor mener jeg også, at politikerne i den situation bør overveje, hvor ringe et teleabonnement kan være," siger han. 

Kunstigt høje priser

I EU har de nordeuropæiske lande kæmpet for, at EU skal fastsætte en lav roamingpris, mens de sydeuropæiske lande har kæmpet for en høj roamingafgift. 

Forklaringen menes at være, at de høje roamingafgifter tilgodeser de sydeuropæiske teleselskaber, der nyder godt af de mange turister fra Nordeuropa, som hvert år tager deres telefoner med på ferie.

Og ifølge Martin Salamon er det kunstigt høje roamingpriser, som der i øjeblikket er lagt op til.

"Det står klart, at der ikke er sammenhæng mellem de faktiske omkostninger, der er forbundet med roamingen og så de priser, der er foreslået af Ministerrådet," siger han

Kompromis skal findes inden sommer

EU-Parlamentet har tidligere lagt op til at roaming-priserne skulle ligge i et betydeligt lavere niveau, der ifølge Martin Salomon er langt tættere på den reelle kostpris for en gigabyte data.

De nye roaming-regler skal efter planen træde i kraft den 15. juni 2017, men først skal der findes et kompromis, der kan godkendes af Ministerrådet, EU-Parlamentet og EU-Kommisionen.

Det er Matin Salomons forventning, at det endelige kompromis vil være mere spiseligt for telebranchen.

Eksempelvis er det hans forventning, at det bliver muligt for teleselskaberne at indføre en såkaldt fair use-grænse i de såkaldte 'unlimited abonnementer', der betyder, at forbrugerne kun kan roame et vist antal gigabyte om måneden uden ekstra tillæg.

Læs også:
 
EU: Danske teleselskaber skal ikke rammes af million-regninger når roaming-afgift fjernes til sommer  


Det koster afskaffelsen af roaming-takster Danmarks største teleselskab 

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration