Her er grunden til norske Vismas aggressive opkøbstogt i Danmark

Den norske software-kæmpe Visma har bebudet flere danske opkøb i 2017, og ifølge en dansk ekspert vil Visma formodentligt være i stand til at foretage endnu et milliard-opkøb, hvis den rigtige mulighed byder sig.

Artikel top billede

Den nordiske software-kæmpe Visma har en bevidst strategi om at erobre sine kunder tidligt. 

Det er årsagen til, at virksomheden gennem de seneste år målrettet har opkøbt regnskabssoftware, der især er populært blandt danske iværksættere.

Det gælder eksempelvis Martin Thorborgs regnskabsprogram Dinero og regnskabs-programmet SummaSummarum, men også iværksætteren bag regnskabsprogrammer Billys har fortalt, at Visma gentagne gange har henvendt sig til ham med opkøbstilbud.

"Denne type opkøb giver selskabet adgang til en kæmpe portefølje af mindre kunder, hvor af en del af dem har potentiale til at vokse sig større. I takt med at de vokser sig større, har Visma en lang række løsninger, som de kan sælge til virksomhederne som opgraderinger, " vurderer Bo Lykkegaard, der er chefanalytiker hos it-analysehuset IDC.

Læs også: Dinero-konkurrenten Billy efter Vismas opkøb af Dinero: Derfor sagde vi nej til to million-bud fra Visma

Sidder tungt på SMB-markedet

Vismas mange opkøb betyder, at virksomheden i dag sidder relativt tungt på markedet for virksomhedssoftware til de mindre virksomheder i Norden. Et marked der typisk er domineret af lokale software-udviklere.  

Men ifølge Bo Lykkegaard er det formodentligt Vismas strategi at udnytte den solide base blandt de mindre virksomheder til at udfordre både Microsoft og SAPs dominans på markedet for virksomhedssoftware til de større virksomheder.

Læs også: Stor norsk koncern klar til opkøbstogt i den danske it-branche: "Vi har betydelige ressourcer til rådighed"

Har muskler til endnu et gigant-opkøb

Indtil videre står Vismas opkøb af regnskabsprogrammet E-conomic for halvanden milliard kroner som den norske koncerns største opkøb på det danske marked.

Men i et interview med Computerworld slår Mads Rebsdorf, direktør for for Visma e-conomic i Danmark fast, at Visma fortsat har betydelige ressourcer til rådighed for opkøb i Danmark og, at virksomheden agter at foretage nye opkøb i løbet af 2017.

Bo Lykkegaard vurderer, at Vismas økonomiske muskler at så store, at virksomheden vil være i stand til at foretage endnu et køb af E-conomic størrelsen på det danske marked, hvis den rigtige mulighed skulle opstå.

"E-conomic-handlen viste, at Visma uden større problemer er i stand til at smide halvanden milliard på bordet for den rette virksomhed, men jeg gætter på, at vi nærmer os den øvre grænse for Vismas formåen ved et prisskilt på omkring 2 milliarder kroner," siger han. 

Han vurderer dog også, at Visma i dag har formået at støvsyge en stor del af det danske marked for regnskabssoftware og, at der derfor kun er ganske få opkøbsmuligheder tilbage.

Læs også: 
Visma-direktør garanterer fortsat gratis ydelser: Derfor køber vi Thorborg-firmaet Dinero 

Visma køber Martin Thorborgs regnskabsvirksomhed Dinero

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    AI Data Architect

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S