SAP: EU's kommende persondata-forordning kan blive meget skadelig

Den kommende persondata-forordning fra EU kan blive mere skadelig, end man skulle tro, lyder det fra tyske SAP.

Artikel top billede

(Foto: © EU / Jennifer Jacquemart)

Den kommende EU-persondataforordning kan blive en stor bremseklods for udviklingen af nye selskaber og ny teknologi i hele Europa, når den indføres i maj 2018.

Sådan lyder det fra tyske SAP, der i Financial Times advarende løfter pegefingeren.

EU-persondataforordningen - eller 'GDPR' ('general data protection regulation') - sigter efter at tvinge organisationer og virksomheder til at få fuldstændigt styr på brugeres data overalt i systemerne.

Overtrædes de kommende regler, risikerer organisationerne at blive mødt med et krav om at betale en bøde på op til fire procent af den globale omsætning.

SAP mener, at strafferammen er så voldsom, at det kan ødelægge hele virksomheder - især hvis de er i en opstartsfase.

SAP's innovationschef Bernd Leukert siger til Financial Times, at bøderne er alt for høje.

"Især hvis det drejer sig om et enkelt tilfælde [af brud på reglerne, red]. Hele omsætningen er jo væk, hvis du har 25 overtrædelser," siger han til avisen.

For meget bureaukrati

Hertil kommer, at persondataforordningen meget hurtigt kan blive en barriere for den vækst og udviklings-hastighed, som alle virksomheder er afhængige af at opnå i dag, mener SAP.

"Jo større bureaukratiet bliver, jo større bliver kompleksiteten i din forretningen, og jo sværere bliver det at vokse hurtigt. Og hastighed er afgørende i dag," siger Bernd Leukert.

SAP's finans-direktør, Luka Mucic, har tidligere været fremme med lignende meldinger.

Her har han sat spørgsmålstegn ved, om den kommende persondataforordning bygger på en tidssvarende opfattelse af data-privacy.

Ifølge Luka Mucic vil persondataforordningen stå i vejen for udviklingen af "mange nye teknologier" inden for big data- og machine learning-områderne.

Det skyldes, at udviklingen af disse teknologier efter SAP's opfattelse er afhængig af adgang til mange ustrukturerede data, mens GDPR sigter efter, at man alene har adgang til netop de data, som er dokumenteret nødvendige til specifikke og afgrænsede opgaver.

Læs også:

Bliv klar til EU's nye persondataforordning: Disse konkrete ting bør du sætte i gang allerede nu

Fem gode råd: Sådan kommer du i gang med den nye EU-persondataforordning

Undgå EU-bøder for brud på persondata-reglerne: Her ligger sikkerhedsansvaret i din virksomhed

Datatilsynet: Danske kommuner overholder ikke persondata-loven - i fire kommuner er situationen 'stærkt kritisabel'

Fire it-sikkerhedstendenser kommer til at præge det kommende år

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S