Her er de førende antivirus-løsninger og firewalls på markedet - og de nye spillere, der udfordrer dem

Stor rapport fra Gartner gennemgår de førende leverandører og løsninger inden for blandt andet antivirus-software og firewalls. Flere nye spillere presser de etablerede. Her kan du se resultatet.

Artikel top billede

(Foto: Sladjan Lukic/gratis /)

Det konstante fokus på sikkerhedstrusler og den evige kamp for at sikre det nødvendige it-forsvar mærkes i
dén grad hos antivirus-leverandørerne.

Der er af samme grund et stigende antal løsninger at vælge imellem inden for det, der på godt dansk kaldes 'endpoint protection platforms'.

Især er det interesant, at nye spillere presser de etablerede, der bestemt ikke længere kan have banen for sig selv.

Det fremgår af Gartners nye rapport Magic Quadrant for endpoint protection platforms.

"EPP-markedet er ved at blive varmt, efterhånden som nye spillere udfordrer den gamle garde af signatur-leverandører," lyder det fra analysefirmaet. 

Læs også: Se Top 10-listen: Disse 10 malware-familier er de farligste lige nu

EPP dækker over løsninger til beskyttelse af pc'er, smartphones og tablets. Herunder ikke mindst antivirus-software og firewalls, men også en række andre sikkerhedsløsninger, man typisk anvender i en virksomhed i dag, blandt andet beskyttelse af mobile enheder.

De førende leverandører er under pres

De leverandører, der indgår i dette års Magic Quadrant fra Gartner, står for en samlet omsætning på omkring 23 milliarder danske kroner, en 2,8 procent højere omsætning end året før.

Gartners Magic Quadrant er som altid delt op i de fire kategorier challengers, leaders, niche players og visionaries, som du kan se på figuren herunder.

"Lederne fortsætter med at dominere markedet, men adskillige visionære leverandører henter hurtigt markedsandele," skriver Gartner.  

"De visionære leverandører udfordrer den gamle garde med letanvendelige produkter, der generelt performer bedre og er mere effektive i forhold til at fange nye varianter af trusler."

Stadig mest et supplement

Ifølge Gartner opfattes de fleste af de visionære leverandørers løsninger dog fortsat mest som noget, der komplementerer de traditionelle leverandørers løsninger.

Analysefirmaet vurderer da også, at 90 procent af de visionære produkter anvendes sammen med andre produkter i virksomhederne.

Læs også: Ransomware as a service boomer: Så nemt kan menigmand angribe dig med ransomware

Det er velkendte brands , der er at finde i Gartners leder-kategori; Symantec, Kaspersky Lab, Sophos og Trend Micro.

De visionære er en lidt mere broget gruppe med mindre kendte spillere. Her finder man blandt andre Sentinelone, Cylance og Carbon Black.

Tør du satse på de visionære?

Kategorien med de visionære spillere er dog bestemt værd at holde øje med, for Gartner skriver blandt andet:

"Early adopter-organisationer kan overveje at erstatte EPP fuldstændig med en visionær leverandør, men skal være opmærksom på begrænsningerne ved de nye løsninger."

"De fleste har ikke alle EPP-funktioner, som personlige firewalls, beskyttelse af USB-porten, data protection, applikations-kontrol, sårbarheds-detection eller EMM (enterprise mobility managment, red.)," skriver Gartner og tilføjer samtidig, at det netop er de begræsninger, der skaber en letvægts-løsning, der er nem at anvende.

Artiklen fortsætter under billedet...

Microsoft og Windows Defender

Microsoft som ny sikkerhedsleverandør er også værd at hæfte sig ved.

En af de traditionelle og veletablerede sikkerhedsleverandører, Kaspersky Lab, har for nylig anklaget Microsoft for at udnytte sin dominerende position på markedet med Windows Defender, Microsofts egen sikkerhedsløsning i Windows.

Læs mere her: Sikkerhedsproducent raser: Microsoft forvirrer brugerne og skader konkurrencen med Windows Defender

I Gartner-rapporten er Microsoft placeret i kategorien udfordrere sammen med Intel Security, og om Microsoft skriver Gartner blandt andet:

"Microsoft er en unik leverandør på EPP-området, da det er den eneste med adgang til at indlejre beskyttelsen direkte i sit eget operativsystem, når det designes og kodes."

Gartner skriver at Windows Defender sammen med blandt andet Microsofts SmartScreen-beskyttelse, Windows Firewall og Office 365 Advanced Threat Protection giver en anderledes form for beskyttelse.

Microsofts integrerede (og langt hen ad vejen gratis) løsninger er blevet bedre over de senere år, ikke mindst med lanceringen af Windows 10, men Gartner skriver, at løsningerne på nogle områder stadig ikke er så effektive som flere af de andre løsninger på markedet.

Samtidig er det en udfordring, at Microsofts sikkerheds-løsninger primært kan anvendes i et rent Microsoft-miljø, hvor man samtidig er på den nyeste Windows-version.

"Mens Microsofts vision for fremtiden er fremsynet og teknisk elegant, er den kun tilgængelig, når organisationer skaber et nyt system fra bunden med Windows 10."

"Da mange organisationer har linket deres udrulningsplaner for Windows 10 med deres cyklus for hardware-fornyelser, der begynder i 2017, kan det tage tre til fire år at fuldføre."

Læs også:

Ransomware as a service boomer: Så nemt kan menigmand angribe dig med ransomware

Sikkerhedsproducent raser: Microsoft forvirrer brugerne og skader konkurrencen med Windows Defender

It-sikkerhed er en guldrandet forretning: Så mange penge skovler sikkerhedsbranchen ind

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    JP/Politikens Hus

    Klient Tekniker

    Københavnsområdet

    Aller Leisure A/S

    Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job