Microsofts udsætter kritiske sikkerhedsopdateringer i sidste øjeblik efter ukendt fejl

Microsofts månedlige sikkerhedsopdateringer er udsat grundet ukendt fejl. Det amerikanske vagtværn Homeland Security har ellers advaret om et åbent sikkerhedssår, der kan få Microsofts styresystem Windows til at crashe.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

It-giganten Microsofts sikkerhedsopdateringer anden tirsdag i hver måned klokken 19:00 dansk tid har i flere år været afviklet så klippestabilt, at man kunne sætte sit ur efter dem.

I denne måned er udsendelsen af opdateringer til selskabets Windowssystem, diverse software-produkter og browsere dog kikset i allersidste øjeblik.

Umiddelbart skyldes udsættelsen af denne måneds sikkerhedsopdateringer, at Microsoft i 11. time opdagede en fejl, som gør, at alle sikkerhedsopdateringer er blevet holdt tilbage.

"I denne måned har vi i sidste øjeblik opdaget et problem, der kan påvirke nogle kunder, og dette blev ikke løst i tide for vores planlagte opdateringer i dag," skriver Microsoft på sit sikkerhedssite tirsdag i denne uge.

"Efter at have overvejet alle muligheder, har vi truffet den beslutning at udsætte denne måneds sikkerhedsopdateringer. Vi beklager ulejligheden for ændringerne af vores eksisterende opdateringsplan," fortsætter selskabets sikkerhedshold på sitet.

Sikkerhedssår står pivåbnet

Microsoft beskriver ikke, hvad der konkret kom i klemme for it-selskabet i udsendelsen af de månedlige opdateringer.

Ligeledes bliver det heller ikke oplyst, hvornår blandt andre de 400 millioner Windows 10-brugere kan forvente opdateringer til deres styresystemer.

Den frivillige sikkerhedsplatform The Internet Storm Center (ISC) har på sit site beskrevet, at der i denne måned ellers var forventet en sikkerhedsopdatering til sårbarheder i server message block-protokollen (SMB).

Denne sårbarhed står så således stadig åben, efter selveste det amerikanske vagtværn Homeland Security tidligere på måneden har fremhævet fejlen på sit sikkerheds-site med følgende beskrivelse.

"Ved at få et Windows-system til at forbinde sig til en skadelig SMB-deling, kan en hacker fra distancen muligvis forårsage et nedbrud ved at få Windows til at crashe," skriver Homeland Security.

Det amerikanske vagtværn oplyser samtidig, at der er allerede på nuværende tidspunkter er hackerværktøjer offentligt tilgængelige, der kan udnytte det nuværende sikkerhedshul.

Skulle ændre det hele

Microsoft har tidligere meddelt, at selskabet fremover vil ændre udsendelsen af sine sikkerhedsopdateringer.

Det kan du læse mere om her: Efter 20 år: Slut med de kendte sikkerhedsbulletiner fra Microsoft

Ændringerne ville blandt andet betyde, at Microsoft frem for at spare alle sikkerhedsopdateringer op til én månedlig udsendelse i stedet ville prioritere, at der løbende skulle sendes lappegrej ud til brugerne.

ISC spekulerer i, at disse ændringer i sikkerhedsprocessen for første gang ville træde i kraft i februar, hvilket kan have været den direkte årsag til fejlen, så der nu slet ikke bliver sendt sikkerhedssopdateringer ud.

Microsoft har som nævnt ikke forklaret, hvad årsagen til sikkerheds-forsinkelsen er, så alle må indtil videre væbne sig med tålmodighed.

Læs også:

Første Windows 10-version sendes på pension uden support

Microsofts månedlige sikkerhedsopdatering den mindste i mands minde: Hvor blev alle hullerne af?

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

Pernille Solvig Graux

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec