Computerworld mener: Hos Saxo Bank sidder en biolog med ved bordet, når en af bankens største satsninger inden for machine learning skal ramme 5.000 handler i sekundet.
Det gør han, fordi indsigt i biers kommunikation kan hjælpe bankens mange selvlærende computersystemer med at optimere deres kommunikation.
Det er bare et eksempel på nogle af de spændende, anderledes og vilde idéer, som i øjeblikket afprøves af it-erhvervet i takt med at traditionelle flaskehalse inden for netværk og adgangen til regnekraft reduceres eller helt forsvinder.
Men det afgørende er, at udviklingen betyder, at anvendelsen nu rammer bredt. Derfor er det ikke bare Saxo Bank, der får nyt legetøj, men også din helt almindelige Bluetooth-højttaler, som med et slag bliver intelligent, når tjenester som Amazon Alexa kobles på den.
Det er den slags udvikling, som kan belønne eller straffe virksomheder alene ud fra de - ofte ubevidste - teknologivalg, der foretages - eller ikke foretages.
Spørg bare Sonos
Spørg bare den populære amerikanske højttalerproducent Sonos, hvis brugervenlige lydsystem var med til at udbrede trådløs musik i mange hjem.
Sonos' produkter er populære, men ikke mere populære, end at selskabets direktion allerede i 2016 følte de titusindvis af udviklere hos Amazon, Google og Apple ånde lydfirmaets beskedne udviklingshold i nakken og derfor annoncerede, at brugerne senere i år vil kunne styre deres Sonos-anlæg via Amazons tjeneste.
Læs også: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om
Samme tjeneste fra Amazon styrer i øvrigt - sammen med en smart stikdåse til blot 270 kroner - timingen på min cirkulationspumpe derhjemme.
For hvorfor betale penge for en såkaldt intelligent pumpe, når jeg for en samlet udgift på lidt over 600 kroner kan få adgang til et stemme-, app- og timingstyret anlæg, som konstant opdateres af en it-verdenens giganter?
Medmindre du er producent af traditionelle relæer til cirkulationspumper, er det fantastisk nyt.
Tænk nyt - også i folkeskolen
Men det er også anledning til at tænke nyt.
Den lette adgang til de globale tjenester og dermed nye interfaces som stemmestyring, billedgenkendelse og lærende systemer er bare et mildt forvarsel om, hvad fremtiden bringer.
Næsten uanset hvilket fag du tilhører, vil du om 10 år arbejde sammen med assisterende og lærende maskiner.
Det er den forskel på nutid og fremtid, Michael E. Caspersen fra Center for Computational Thinking på Aarhus Universitet for nyligt fortalte om til en konference hos IT-Branchen.
Det kan du læse mere om her: Undervisningsministeren vil sætte gang i it i folkeskolen: Børn skal kunne skabe med it og teknologi i alle fag
Hvor eleverne i dag skal lære at processere og selv udføre en opgave, handler fremtidens opgaver om at kunne forstå og automatisere komplekse processer. For eksempel ved at programmere eller beskrive problemet, så andre kan løse det.
Derfor er det desto mere ærgerligt, at undervisningen i ny teknologi stadig halter i folkeskolen, som på trods af politisk velvilje i mange år frem stadig vil uddanne reelle it-analfabeter.
Kommende medarbejdere, som måske kan bruge teknologien, men som ikke kan udnytte teknologiens potentiale til at udvikle deres fag.
