Spotify prøver nye veje for at få dig til at betale: Gemmer de største albums til betalende lyttere

Spotify vil gemme de mest eksklusive album bag sin betalingsmur, så de reklamelyttende gratister ikke kan lytte med.

Artikel top billede

Selv uden at betale har det været muligt at lytte til hele Spotifys store musikbibliotek, hvis blot du har været villig til at acceptere reklamer mellem hveranden sang.

Men det kan meget vel være slut nu.

Ifølge Financial Times er den populære streamingtjeneste på vej med et nyt tiltag, der måske får dig presset over på et abonnement - eller helt ud ad tjenesten.

Spotify er i nemlig i gang med at forny licensaftaler med de store pladeselskaber og forsøger ihærdigt at forhandle billigere aftaler hjem for at øge sin egen profit.

Som et led i de aftaler vil Spotify begrænse de helt store pladelanceringer til betalende brugere af tjenesten.

Det vil sige, at det kun vil være cirka halvdelen af Spotifys brugere, godt 50 millioner lyttere, der får adgang til store albumlanceringer, imens gratisterne både må leve med reklamer, manglende mulighed for kontrol over den afspillede musik og nu også manglende numre.

Presset før en børsnotering

Spotify er verdens mest populære musik-streamingtjeneste med over 100 millioner brugere, men at være størst betyder ikke nødvendigvis sorte tal på bundlinjen.

Siden det svenske selskab åbnede for tjenesten tilbage i 2010, er omsætningen godt nok steget til næsten 2 milliarder euro - knap 15 milliarder kroner - i 2015, men Spotify har endnu til gode at præsentere et positivt regnskab.

I 2015 havde selskabet et tab på 1,3 milliarder kroner. Regnskabet for 2016 kommer først til maj.

Størstedelen af indtjeningen kommer fra de betalende kunder, men næsten 85 procent af Spotifys indtjening ryger videre til pladeselskaberne i form af royalties.

Ud af Spotifys 100 millioner brugere er cirka 50 millioner gratister, der lytter til reklamer for efterfølgende at kunne høre Beyoncé, men reklamer udgør kun 10 procent af Spotifys indtjening.

Derfor er det altafgørende for Spotify få flere brugere til at betale for tjenesten.

Imens alt dette sker, forlyder rygterne, at Spotify står over for en børsnotering. Manglende profit behøver ikke nødvendigvis at skræmme investorer væk fra software-virksomheder - se bare Snapchats børsnotering - men det er unægteligt noget, der vil pynte.

Læs også: Her er verdens rigeste it-folk: Bill Gates er igen verdens rigeste person

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS