Napster ændrede musikbranchen for altid - gentager Uber nu historien for taxibranchen?

ComputerViews: Uber har sagt farvel til det danske marked, og det ligner en storslået sejr for taxibranchen. Men Uber kan have indledt en udvikling, som er umulig at vende.

Artikel top billede

ComputerViews: Den udvikling, vi gennem den seneste tid har set på taximarkedet, minder om noget, vi har set før.

Her skal vi skrue tiden 18 år tilbage. Helt præcist skal vil tilbage til den 1. juni 1999. For på denne dag bliver fildelingstjenesten Napster lanceret, og i løbet af ganske få måneder formår den nye tjeneste at ændre den globale musikbranche.

Det på trods af, at det blot få år efter lanceringen så ud til, at musikbranchen havde slået piraterne tilbage, da branchen i sommeren 2001 vandt en stor sejr over Napster efter flere år med enorme sagsanlæg, som betød, at Napster måtte give fortabt og lukke.

Men sejrens sødme varede kun kort. For selv om pirattjenesten tabte i retten, havde ideen bag sejret. 

Læs også: Uber lukker i Danmark, men aarhusiansk it-afdeling overlever 

Åbnede en ny generations øjne

Det stod hurtigt klart, at Napsters ankomst havde ændret distributionen af musik for altid.

En ny generation af musik-brugere havde fået indblik i en ny og nærmest magisk verden, hvor alverdens musik kun var et muse-klik væk.

Fra det øjeblik virkede det nærmest omsonst at gå ned i en fysisk butik og købe en cd.

Men mens glæden var stor på alverdens teenage-værelser, var stemningen naturligvis anderledes hos pladeselskaberne og musikerne.

De var med god grund vrede og nervøse for udviklingen, hvor en ulovlig aktivitet i løbet af kort tid fjernede halvdelen af omsætningen i branchen og truede musikerne på deres levebrød.

Det er præcis den samme udvikling, som Uber gennem de seneste år har udsat taxibranchen over hele verden for.

Læs også: Jeg var en pirat-hykler - for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert

Hvor længe holder glæden?

I denne uge så vi, hvordan Uber i Danmark måtte opgive af drive sin tjeneste videre. 

På den korte bane er der ingen tvivl om, at den etablerede taxabranche har vundet en stor sejr.

Det var derfor helt forståeligt også en glad direktør for Dansk Taxi Råd, som Computerworld fangede på telefonen kort tid efter den overraskende udmelding fra Uber. 

"Vi tror på, at en stor del af de kunder, som Uber har stjålet fra taxibranchen, nu vil komme tilbage og rette op på den faldende omsætning, som branchen har oplevet." lød fra Dansk Taxi Råds direktør Trine Wollenberg.

Læs også: Den danske taxibranche jubler over Uber-lukning - men betyder det nu, at al innovationen stopper? 

Spørgsmålet er dog, hvor længe glæden og optimismen varer.

Taxibranchen har grund til at frygte, at Uber ligesom Napster har startet en udvikling, der betyder, at branchen nu er forandret for altid.

Transport kan være smartere, sjovere og billigere

Gennem de seneste år har en generation af unge mennesker over hele verden har opdaget, at der findes en anden form for persontransport, der ikke alene er billigere, men også er mere bekvem, smartere og sjovere. 

Uber har allerede bebudet, at tjenesten har i sinde at vende tilbage til Danmark, hvis lovgivningen ændrer sig. 

Her er det værd at notere sig, at Uber i modsætningen til Napster ikke er startet at to teenagere, men har en enorm lobbyorganisation med milliarder i ryggen, der er i stand til at påvirke lovgivere i Danmark såvel som i resten af verden.

Selv hvis Ubers tjeneste aldrig igen kommer ind på det danske marked, bør taxibranchen ikke føle sig sikker. 

Ligesom Napster blev afløst af andre ulovlige tjenester, står en masse alternative kørsels-tjenester på lur og er klar til at tage over, hvor Uber måtte give fortabt. 

Læs også: Den danske Uber-chauffør Nicolai lader sig ikke kue af lukning: Fortsætter som undergrunds-chauffør

Chauffører vil fortsætte

I den seneste uge har vi her på Computerworld talt med den danske Uber-chauffør og formand for Foreningen for Deleøkonomi, Nicolai Jørgensen, der fortæller, at han ligesom mange andre Uber-chauffører i disse dage afsøger mulighederne for at fortsætte deres kørsel via Facebook-grupper og alternative kørsels-apps. 

En af de disse apps er Haxi, og stifteren Aleksander Soender vejrer da også morgenluft. Til Computerworld fortæller han: 

"Vi ser en kæmpe mulighed både i København og i resten af Danmark. Her kan Haxi levere en samlet service, der kan give bedre muligheder for københavnske taxachauffører såvel som ‘landmand Bjarne', der ønsker at give sin nabo et lift til stationen."

Læs også: Transport-dele-tjenesten Haxi øjner hul i markedet efter Ubers farvel: "Vi ser en kæmpe-mulighed i både København og resten af Danmark"

Steve Jobs og streaming reddede musikbranchen

For musikbranchen kom redningen i form af udefrakommende aktører. I første omgang Apples Steve Jobs, der fik branchen ombord på iTunes Store, der i kombination med Apples sexede iPod viste sig som et stilsikkert, simpelt og relativt billigt alternativ til den ulovlige fildeling. 
Efterfølgende dukkede streamingtjenester som Spotify og Apple Music op. 

Tjenester, der trods de beskedne udbetalinger til musikerne i dag har flere end 100 millioner betalende abonnenter på verdensplan, og som ifølge Financial Times for nylig har sikret, at den amerikanske musikbranche for første gang siden de mørke dage ved årtusindeskiftet oplever to på hinanden følgende år med omsætningsvækst. 

Kommer redningen udefra?

Selv om taxibranchen arbejder på at udvikle sine egne alternative til Uber, skal branchen måske ligesom musikbranchen sætte sin lid til, at der komme en hjælpende hånd udefra. 

Det kan være i form af den estiske taxitjeneste Taxify, der har meldt sin ankomst på det danske marked, og hævder, at den er villig til efterleve reglerne på det danske taximarked. 

Men det kan også være i form af nogle af verdens it-giganter, der gennem de seneste år har udvist en øget interesse for persontransport.

Læs også: Stor international taxi-app vil ind på den danske marked efter Ubers afsked: "Vi er på udkig efter danske vogne"

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S